Sæt Nokia i din væg

Sådan har du ikke hørt musik før

(Foto: Yang Dong Wook / Behance)

I forbindelse med Hi-Fi diskuterer man ofte, om en højttalers klangbillede passer bedst til rock, klassisk, pop, akustisk musik eller måske er allround til al slags tonespil.

I tilfældet Torso Speaker må det absolut være klassisk musik, man skal bruge den til. Eller måske snarere antik , for inspirationen til den usædvanlige højttaler kommer direkte fra Michelangelos buste af hyrden David, Et berømt kunstværk, der blev skabt i renæssancen omkring år 1500.

Den usædvanlige højttaler er skabt af den unge sydkoreanske designer Yang Dong Wook, der mener, at stereo-anlæg og tv dominerer for  meget op i stuerne.

For få fabrikanter tænker på, at elektronik I dag er en del af møblementet og derfor bør kunne integreres med sofaer, kunst, borde osv.

Danske Bang & Olufsen er rigtig god til denne disciplin. Og IKEA gør det med sine nye superflade højttalere, der virker som plakater med lyd i.

(Foto: Yang Dong Wook / Behance)

Desuden har Samsung sine Frame  tv-skærme med rammer af træ, som får dem til at ligne malerier. Elektronik–giganten har faktisk finansieret udviklingen af Torso Speaker som del af sit Samsung Design Membership Program for unge talenter med gode ideer.

Torsoens “krop” indeholder selve højttalerne. Det er to fuldtone-enheder og en diskant, der stråler fremad fra brystet. I bunden sidder to passive ”radiatorer”, der leverer bassen og de dybe toner.

På den ene skulder sidder betjenings-knapperne på den trådløse højttaler, som naturligvis også kan kontrolleres fra en app på mobiltelefonen.

Torsoens hals har til gengæld en funktion, som de færreste forventer af en højttaler: Halsen er hul og vandtæt og vil derfor være en glimrende vase. Højttalerens neutrale grå farve understreger, at man kan sætte ekstra farver på den.

Det bliver spændende at se, om Samsung tør udvikle Torso fra en prototype til et produkt, man vil sælge i butikker. Samsung har været mere dristig i sine designs i de seneste par år – så hvorfor ikke….

Betjeningen foregår via en app på mobilen eller touch knapper på bustens ene skulder. (Foto: Yang Dong Wook / Behance)

(Foto: Yang Dong Wook / Behance

Ligesom B&O bruger den sydkoreanske designer fintvævet stof på sin buste. (Foto: Yang Dong Wook / Behance)

Hvem ville tro, at man havde en Hi-Fi højttaler stående på dette bord? (Foto: Yang Dong Wook / Behance)

Man kunne vel også lægge en pæn kæde om halsen på højttaleren. (Foto: Yang Dong Wook / Behance)

(Foto: Yang Dong Wook / Behance)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sæt Nokia i din væg