Fiber ti gange hurtigere

Op til 40 timers vellyd

(Foto: Bamg & Olufsen)

Konkurrenterne har bestemt ikke stået stille i de seneste par år. Hverken i design eller teknologi.

Derfor mente mange, at Bang & Olufsens aldrende H9 hovedtelefoner efterhånden godt kunne trænge til en opgradering.

Den kommer nu i skikkelse af de nye Beoplay HX, hvor X’et er det romerske tegn for tallet 10.

De danske designere i Struer har lagt en særlig vægt på bære-komfort. HX skal kunne bruges af (næsten) alle.

(Foto: Bamg & Olufsen)

Både når de sidder hjemme i lænestolen og lyttet til musik, er på farten eller bruger dem som del af arbejdet – f.eks. i forbindelse med video-møder.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at Beoplay HX er udstyret med hele fire mikrofoner. Det giver en rigtig god lydkvalitet, når man bruger nyheden som avanceret headsæt til håndfrie telefon-samtaler-

De nye hovedtelefoner vejer 285 gram og er betrukket med blødt kalveskind. Igen en B&O specialitet, som man betaler for.

Indendørs i hver ørekop sidder 40 mm højttaler-enheder – andre kalder dem drivere. De er forsynet med neodym magneter, der skal sikre ekstra præcis musik-gengivelse og en forbedret dynamik mellem de forskellige lydniveauer i musikken.

(Foto: Bamg & Olufsen)

De trådløse Beoplay HX kommer med den nyeste generation aktiv støjreduktion (ANC), som man kan indstille til sine individuelle behov via Bang & Olufsens app.

ANC er normalt en voldsom ”strøm-spiser”, men ikke hos B&O. HX kan således spille 35 timer uafbrudt på en batteri-opladning – med støjreduktionen tændt. Det må være noget af en rekord.

Kører man uden ANC og kun med Bluetooth tændt, øges spilletiden til 40 timer. Forgængerne H9 klarede kun 25 og mange rivaler heller ikke mere.

Beoplay HX skal også være usædvanlige nemme at forbinde med eksterne lydkilder via aktivt Bluetooth 5.1.

Hovedtelefonerne er således kompatible med Google Fast Pair, Microsoft Swift Pair og Made For iPhone (MFi).

B&O har desuden indbygget multipoint tilslutning. Det er en feature, der gør det muligt at have hovedtelefonerne forbundet til to lydkilder på samme tid.

Til sidst lige det vigtige – prisen. Bang & Olufsen tager 3.749 kroner for sine nye Beoplay HX hovedtelefoner. De kan købes fra i dag.

I første omgang kan kun få HX i farven black anthracite. Kulørerne sand og timber kommer i april og juni, men kan allerede nu forudbestilles på www.bang-olufsen.com….

Beoplay HX i denne farve kommer først om et par måneder. (Foto: Bamg & Olufsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiber ti gange hurtigere