Selfies som sad man selv i flyet

Her er de 10 stærkeste smartphones

(Foto: Gizchina)

Når folk snakker om biler, er det sjældent, at de kun sammenligner modellerne på drifts-økonomi og, hvor langt de kan køre på literen.

Meget oftere drejer det sig om hestekræfter, tophastighed og accelerations-evne. Det er jo meget sjovere og giver lidt vroom til samtalen. Det er der ikke i at beregne, hvor meget den nye sporty personvogn koster pr. kørt kilometer.

Selvfølgelig kan man også sammenligne smartphones på præstationer og ydelse, selvom betjenings-komfort, kamera-kvalitet og lokale modtage-forhold nok betyder mindst lige så meget i det daglige.

Den mest udbredte test-standard  – benchmark – for mobiltelefoner hedder AnTuTu. Den fungerer både på iOS og Android og kan derfor også bruges til at sammenligne iPhones med de mange konkurrenter, der bruger Googles styresystem.

I ren performance kan selv de nye iPhone 12 modeller ikke måle sig med de seneste Android telefoner. Forskellen er på mindst 10 procent i hastighed, viser de seneste nye AnTuTu målinger.

Apples dyre iPhone 12 Pro Max er ikke hurtig nok til at komme i Top-10. Afstanden på 80.000 points op til verdens stærkeste smartphone lyder dramatisk, svarer den kun til 10 procent i hastigheds-forskel. (Foto: Apple)

Verdens i øjeblikket hurtigste smartphone er IQOO 7 fra Vivo, der er et søsterselskab til i Danmark velkendte OnePlus.

IQOO 7 er en spil-fokuseret mobil og en af de allerførste med Qualcomms helt nye Snapdragon 888 som ”motor”. Den opnår 728.784 i AnTuTu score. Et tal, der virkede som en uopnåelig drøm for to år siden.

Den kraftige 888 processor ligger også i Xiaomis helt nye Mi 11 topmodel på andenpladsen. Den har præstationer, som vi nok vil se lidt ofte i de kommende måneder, når mange flere fabrikanter lancerer nye telefoner med super-motoren ombord.

Huawei placerer sig også med helt oppe i toppen med en smartphone, som vi endnu ikke har på det danske marked – og måske aldrig får at se. Det er Mate 40, der kører med Huaweis egen Kirin 9000 processor.

Karakterisk for alle de hurtigste smartphones i verden er, at de kører Android – og at de kommer med hele 12 GB RAM. Arbejds-hukommelsen har med andre ord betydning for tophastigheden.

Apples ellers vældigt imponerende iPhone 12 Pro telefoner har ikke power nok i maven til at erobre en plads i AnTuTus Top-10 over verdens hurtigste smartphones lige nu.

Verdens hurtigste mobiltelefon I øjeblikket er IQOO 7 fra kinesiske Vivo. Mobilen er primært henvendt til gamer-fans med sin lynhurtige skærm, Snapdragon 888 super-processor og utrolige oplade-tempo. Med 120 watt kan telefonens 4.000 mAh batteri fyldes op på bare 15 minutter. (Foto: Vivo).

iPhone 12 er betydeligt stærkere end Android mobiler i mellemklassen – ca. 50 procent – men mangler en del i at nå 700.000 AnTuTu point, der i øjeblikket er indgangs-prisen for at blande sig i kredsen af super-hurtige telefoner.

I forbindelse med iPhones er to ting værd at bemærke:

Dels udstyrer Apple sine telefoner med kun halvt så meget RAM-hukommelse, som de stærkeste Android mobiler disker op med.

Dels er den billigste iPhone 12 model den næsthurtigste. Mini modellen slår både iPhone 12 og iPhone 12 Pro i hastighed.

Her er verdens i øjeblikket 10 hurtigste smartphones ifølge AnTuTu. Listen viser også telefonens processor, hukommelse og opnået AnTuTu score:

  1. Vivo IQOO 7 – Snapdragon 888 – 12/256 GB – 728.784
  2. Xiaomi Mi 11 – Snapdragon 888 – 12/256 GB – 705.593
  3. Huawei Mate 40 Pro+ – Kirin 9000 – 12/256 GB – 702.553
  4. Huawei Mate 40 Pro – Kirin 9000 – 8/256 GB – 688.043
  5. OPPO Reno5 Pro+ – Snapdragon 865 – 12/256 GB – 671.029
  6. Vivo IQOO 5 – Snapdragon 865 – 12/256 GB – 665.959
  7. Redmi K30 – Snapdragon 865 – 8/128 GB – 664.993
  8. Vivo IQOO 5 Pro – Snapdragon 865 – 12/256 GB – 664.252
  9. Vivo X50 Pro – Snapdragon 865 – 12/256 GB – 663.766
  10. Xiaomi Mi 10 – Snapdragon 865 – 12/256 GB – 661.078

Og her er Apples seneste iPhones til sammenligning:

  • Apple iPhone 12 Pro Max – A14 – 6/256 GB – 648.439¨
  • Apple iPhone 12 mini – Apple A14 – 4/128 GB – 621.841
  • Apple iPhone 12 Pro – Apple A14 – 6/128 GB – 613.437e
  • Apple iPhone 12 – Apple A14 – 4/128 GB – 612.545
  • Apple iPhone 11 Pro Max – Apple A13 – 4/256 GB – 532.656

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selfies som sad man selv i flyet