Køb mobil hos din forsikring

Razer bliver støjfrie

(Foto: Razer)

Hastighed og hurtighed er vigtige nøgleord for seriøse computerspillere – esport udøverne.

Ikke nødvendigvis, fordi de vil komme først i racerspillene. Det vil de naturligvis. Men også fordi der ikke må opstå tekniske forsinkelser i selve gamene.

De kan komme med den såkaldte ”latency”. Hvor mange millisekunder, der må gå fra, at spilleren bevæger sin hånd, indtil reaktionen kommer på skærmen.

Af samme grund foretrækker mange esports folk computermus og headsæt med ledninger på. De reagerer hurtigere end trådløse med Bluetooth.

Da spil-specialisten Razer lancerede sine første trådløse øretelefoner for et år siden, stod hastigheden derfor øverst på ønskelisten.

(Foto: Razer)

Razer forbedrede derfor algoritmen i Bluetooth 5.0, så ”latency” kom rekordlangt ned. Det går jo ikke, at lyden fra fjender, der nærmer sig, ikke sker præcist samtidig med, hvad der foregår af action på skærmen.

Razer har nu præsenteret anden generation af sine Hammerhead True Wireless Pro  øretelefoner. De har fået aktiv støjreduktion (ANC) og THX certificering til surround sound.

Samtidig har Razer ved at tune Bluetooth 5.1 opnået en endnu lavere forsinkelse på 60 millisekunder. I praksis skal det betyde, at computerspillere kan reagere 50 procent hurtigere end dem, der bærer øretelefoner fra andre fabrikater.

Touch paneler, kompatibilitet med stemme assistenter og IPX4 tætheden mod vand, støv og sved har de nye Pro øretelefoner overtaget fra sidste års modeller.

Som en vigtig nyhed har Hammerhead Pro fået to eksterne og to interne mikrofoner, der leverer den aktive støjreduktion. Den kan hjælpe gamerne med at koncentrere sig 100 procent om spillet med minimale forstyrrelser udefra.

(Foto: Razer)

Er der brug for kontakt med omverdenen, kan de blot trykke kort på øretelefonen for at aktivere en Quick Attention mode, så de kan høre f.eks. beskeder fra andre.

Den medfølgende mobil-app kan skræddersy  støjreduktionen individuelt efter hver bruger. Den kan også indstille tonebalancen via en equalizer eller sågar måle, om spilleren er i topform eller ej.

Hver øretelefon vejer fem gram og rummer en 10 mm driver, der skal kunne gengive frekvenser fra 20 Hz til 20 kHz ved en impedans på 16 ohn.

Til gengæld virker det lidt skuffende, at Hammerheads kun kan køre fire timer på en opladning. Lægger man dem i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden til 16 timer. Det kan andre bedre.

Razer sælger sine nye Hammerhead True Wireless Pro øretelefoner for 210 euro eller ca. 1.550 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køb mobil hos din forsikring