Nu laver Sonos også radio

Podcast om de store ting i livet

(Foto: World Economic Forum)

Flere og flere berømtheder kaster sig over podcast mediet.

Samtidig vokser publikummet, der er parat til koncentrere sig om at lytte til det talte ord i mere end to minutter ad gangen.

En interessant udvikling, der vel også må ligge til grund for den rene tale-radios comeback i de senere år.

Folk vil ikke længere nøjes med at have en støjflade med musik i ørerne. De vil høre indhold – bådc underholdning, viden og kloge ord.

Verdens mest kendte podcaster – Michelle Obama – bliver båret frem af den bølge, når hun med regelmæssige mellemrum på Spotify delagtiggør millioner af podcasts lyttere i sin nye dagligdag og i sine tanker efter otte år som First Lady i Det Hvide Hus.

Fru Obama får nu konkurrence fra en person, der måske er endnu mere kendt ude i verden. Lige så beundret og respekteret er han også.

Der er tale om Microsofts grundlægger Bill Gates, som i dag bruger sine mange milliarder til velgørende formål som f.eks. at bekæmpe Corona og andre sygdomme eller på at finde løsninger på klodens klima udfordringer.

Gates er gået sammen med den amerikanske forfatter, aktivist og skuespiller Rashida Jones om en podcast serie med titlen ”Bill Gates and Rashida Jones Ask Big Questions.”

Podcast serien har officiel premiere i morgen mandag den 16. november. Første afsnit handler ikke overraskende om Corona pandemien.

Gates og Jones har inviteret USA’s virus-ekspert nummer ét Dr. Fauci ind foran mikrofonen for at forklare lytterne, hvad de kan forvente, der vil ske i de kommende måneder.

 

Fauci er manden, der indledningsvis havde en høj stjerne hos Donald Trump, men siden blev skubbet ud på et sidespor, fordi han ikke gjorde og sagde, som præsidenten ønskede.

Som podcast seriens overskrift markerer, vil hvert afsnit handle om et af menneskehedens store aktuelle spørgsmål.

Emner kunne f.eks. være, om det er for sent at dæmme op for klima forandringerne, eller om ulighed er uundgåelig.

Den første podcast har man allerede kunnet høre i nogle dage på Bill Gates’ egen Gates Note hjemmeside.

Fra i morgen mandag amerikansk tid vil den blive lagt ud til streaming og download på en række forskellige podcast services. Apple Podcasts er imellem dem, men Spotify tilsyneladende ikke.

I en tweet fra i fredags fortæller Bill Gates, at han og Rashida Jones vil producere en ny podcast hver uge.

I alle afsnittene inviteres gæster ind udefra. Det kan være eksperter som doktor Fauci, men også politikere, venner og andre personligheder….

Hans ideer til og forretnings-talent i software har gjort den 65-årige William H. Gates til en af verdens rigeste mænd.

Langt de fleste af pengene bruger han i dag sammen med sin kone Melinda til velgørende formål. Gates betragtes derfor som nutidens største filantrop….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu laver Sonos også radio