Nu kommer det mobile 5G bredbånd

Mac spiller ingen rolle mere

(Foto: Julian Hochgesang / Unsplash)

Der var tider, hvor Macintosh betød alt for Apple.

Tilbage i 1984, hvor den første lille buttede Mac dukkede op, var den Apples navnestreng til overlevelse.

I dag betyder Mac næsten ingenting for Apple. Den står for kun 10 procent af Apples omsætning. Ved årtusinde-skiftet for 20 år siden var det over 86 procent!

Til sammenligning trækker iPhone i dag 41 procent af Apples omsætning hjem. Nyere forretnings-områder som iCloud, Apple Music osv, har for længst overhalet Mac computeren i betydning.

Ikke desto mindre får Mac igen hovedrollen, når Apple i næste uge holder sin tredje store produkt lancering i år. I september fik vi nye iPads og Apple Watches, og i oktober ankom så iPhone 12 lettere forsinket.

(Infografik: Statista.com)

Apple har givet sit næste event overskriften ”One More Thing”. Sikkert som en henvisning til, at Apples legendariske stifter Steve Jobs havde en vane med at gemme den bedste og største nyhed til allersidst i sine shows.

De nye Macs, vi får at se, vil for første gang have en hjemme-dyrket Apple processor. Den vil på mange måder ligne de A Bionic chips, der fungerer som motor i iPhone og iPad. De skal afløse de Intel processorer, som har sidder i Apple Macs siden 2006.

I det seneste regnskabsår genererede Macs en omsætning på 28,6 milliarder dollars til den virksomhed, der engang hed Apple Computer.

Det er fire gange så mange penge som i 2000, men en stadig mindre del af Apples totale business. Den har vokset sig 30 gange så stor i samme 20 år.

Prøv at studere infografikken fra Statista lidt nærmere. Den fortæller meget om Apples historie og udvikling siden årtusindeskiftet….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer det mobile 5G bredbånd