Fra elbiler til musik streaming

50 pct. flere malware angreb på Mac

De dage er ovre, hvor brugere af Apples Mac desktops og MacBooks kunne pege fingre og sige ævbæv til deres kolleger med Windows pc’er, der konstant måtte beskytte sig mod angreb fra computervirus og anden malware.

Ifølge antivirus specialisten McAfee Labs er antallet af registrerede malware angreb på Mac vokset med 53 pct. i årets første tre måneder. I den periode registrerede MacAfee 700.000 dokumenterede angreb..

700.000 kan lyde af meget, men Windows maskiner blev i samme kvartal ramt 700 millioner gange.

Den store forskel skyldes primært, at der er langt flere Windows pc’er i drift verden over end Mac’er. Desuden har virus og malware været et kendt og frygtet problem for pc’er i adskillige år, mens det er forholdsvis nyt hos Apple.

På den anden side viser en stigning på over 50 pct, at malware-udviklerne nu mener, at der er så mange Mac’er i omløb, at platformen er interessant at gå efter med virus, trojanske heste, sniffere – og hvad de mange virus-arter ellers kaldes.

I forbindelse med McAfees nye ”Threat Report” skal man huske to ting:

Dels bruger McAfee (som alle andre kommercielle antivirus producenter) den slags analyser og stærke overskrifter til at sælge programpakker og services. Dels tæller McAfee også ”adware” med i sine tal.

Adware kan være apps, der viser reklamer som pop-up vinduer eller bannere, uanset om brugeren ønsker det eller ej. Desuden kan adware videregive oplysninger om brugeren til tredjepart som f.eks. annoncører.

Adware kan være meget irriterende, men normalt ikke så farlig som ”rigtig” malware, der f.eks. er en virus. Ifølge McAfee Lab skal især Mac-brugere passe på med adware, da Apples styresystem er ret følsomt på det punkt.

Det bedste, Mac-brugere kan gøre – ud over at installere et godt antivirus program – er at begrænse sig til at installere software, man henter i Apples Mac App Store. Den online butik er dog ikke komplet i sit udvalg.

Apples helt ny MacOS Sierra styresystem har et filter, der automatisk forhindrer software i at blive installeret, hvis det ikke står på en intern godkendelses-liste. Dog kan man manuelt slippe udenom den liste….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra elbiler til musik streaming