IKEA vil rense luften

Nu kommer det mobile 5G bredbånd

(Foto: Mika Baumeister / Unsplash) indledningsfoto

Normalt er det mobile bredbånd 3’s domæne. Danmarks tredje-største teleselskab sælger kun mobil-abonnementer – ikke fastnet, kabel eller fiber som konkurrenterne.

Derfor taler 3 rigtig meget om internet pr. smartphone, mobilt bredbånd osv. i sin kommunikation til kunder og marked.

Den strategi bliver nu forstyrret af konkurrencen TDC, der vil udnytte sit forspring med det nye hurtige 5G netværk til at fravriste 3 fører-positionen i det mobile bredbånd.

Over én million kunder i TDC-selskaberne YouSee, Telmore, Relatel og TDC Erhverv har i øjeblikket et mobil-abonnement, der giver adgang til 5G.

Hos 3 er man slet ikke nået så langt. 3 er så småt begyndt at varme kunder og marked op til 5G, men rent praktisk vil 3 næppe kunne tilbyde det nye netværk før i december. Og da formentlig kun i København, mens TDC dækker de større byer i det meste af landet.

Mobilt bredbånd på 5G vil ikke kun være en delikatesse for entusiaster. Også virksomheder kan få stor glæde af den øgede hastighed, når deres medarbejdere f.eks. bruger deres smartphone, tablet eller laptop til video møder uden kabelforbindelse. (Foto: Nuuday)

 

Mange vil derfor mene, at det er et smart og offensivt skaktræk fra TDC’s side at trænge ind på 3’s domæne lige nu. Mens 3 ikke har sine våben parat til at tage kampen op.

I første omgang bliver mobilt bredbånd tilgængeligt for kunderne i TDC Erhverv, Telmore og Relatel. Inden årets udgang skal Yousee også være med.

Det mobile bredbånd gør det muligt at få data-hastigheder på sin 5G smartphone, der kan sammenlignes direkte med kabel- og fiber-forbindelser i jorden.

3 har allerede stor succes med mobilt bredbånd på det ”gamle” 4G netværk, men hastigheden er ikke helt så høj som via kabler.

Hos TDC regner man med, at mobilt bredbånd med 5G især vil være interessant for virksomheder, der ligger i områder uden adgang til fiber eller kabel. De vil få en markant forbedring af deres nuværende internet forbindelser.

Ifølge strategi-direktør Christian Morgan fra TDC’s Nuuday division, hvor teleselskaberne ligger, er efterspørgslen efter 5G stor hos kunderne:

På mobilt bredbånd med 5G kan man opnå langt højere download hastigheder, end vi er vant til i dag. (Foto: Mika Baumeister / Unsplash)

 

”Med mobilt bredbånd via 5G kan man ikke kunn downloade HD film på et øjeblik og hente spillelister på et splitsekund,” forklarer han.

”Flere virksomheder vil også kunne etablere sig på landet uden for de store byer uden at skulle gå på kompromis med deres vigtige internet adgang. Samtidig vil medarbejdere få langt bedre mulighed for at arbejde på farten og afholde f.eks. videomøder via en tablet eller laptop koblet på 5G-netværket”, fortsætter Christian Morgan.

Alle selskaber i Nuuday benytter sig af mobil-netværket fra TDC NET, der i flere tests har vist sig at være Danmarks hurtigste og mest stabile.

.TDC NET åbnede sit 5G-netværk den 7. september, og op til 80 procent af danskerne har nu adgang til 5G. Inden årsskiftet vil mere end 90 procent være med.

Første etape omfatter adgang til fuld 5G hastighed i centrum af København, Odense, Aarhus og Helsingør.

Er man på 5G i andre dele af landet, vil 5G mobilt bredbånd fortsat være en opgradering med højere hastigheder og reduceret forsinkelse….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA vil rense luften