Samsung vil sælge laptops til danskerne

Gratis “Photoshop” til mobilen

Normalt bruger man Adobe Photoshop til at redigere og forskønne billeder, når de ER taget. Dygtige fotografer kan gøre det utroligste, når de går i gang med at photoshoppe.

I dag findes stort set ikke et reklamefoto uden forbedringer via Photoshop. Det samme ser man hos mange af de kendte influencere og bloggere, der ser helt anderledes ud i virkeligheden end på deres smukke billeder.

Nu vil Adobe så ind på et område, hvor det californiske softwarehus ikke har været før. Den nye Photoshop Camera app blander sig direkte i processen med at tage billeder. Derfor kan Camera hurtigt blive et hit til sociale medier som Instagram, Facebook, Snapchat eller TikTok.

(Foto: Photoshop)

Den nye gratis app til iPhone og Android leverer ”insta-worthy linser og kamera effekter” til ens smartphone, som Adobe udtrykker det. Dertil kommer en håndfuld features, som hjælpes på vej af kunstig intelligens – filtre, rammer og naturligvis Photoshop tricks.

Intelligensen i Photoshop Camera kan f.eks. automatisk genkende motiver i fotos og tilbyder straks forskellige filtre, der kan forskønne billedet eller gøre det sjovere. Dette kan foregå i ”real time”, mens billedet tages – eller bagefter som i det klassiske Photoshop program.

Adobes kunstige intelligens genkender også det tekniske indhold af et fotografi – som f.eks. det dynamiske område, toning, motiv-type, lysforhold eller områder af et ansigt. App’en kan så foretage ganske komplekse justeringer af billedet.

Photoshop Camera kan foretage professionelle indstillinger af bl.a. kontrast, eksponering og farvemætningen. App’en kan også optimere belysningen i et foto og på den måde fjerne skarpe skygger.

Men i virkeligheden er Camera lavet til skæg og ballade. Folk, der tager mange selfies eller gruppe selfies, vil formentlig elske app’en. De bliver nok også vilde, når de ser, at kendte kunstnere som f.eks. popstjernen Billie Eilish har kreeret filtre, man kan benytte direkte i sine egne fotos.

Adobe Photoshop Camera har kunne downloades i en tidlig og ufærdig udgave siden november, men ligger nu klar i den endelige version i Apples AppStore her eller hos Google Play her….

(Indledningsfoto til artiklen: Adobe)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung vil sælge laptops til danskerne