Facebook bliver anderledes

Gamer gear til piger

(Foto: Logitech)

Udstyr til gamere, computer-spillere og e-sportsfolk er som regel kendetegnet ved at være meget synligt. Pc’er, tastaturer og mus har indbygget lysshow, mens stole, skærme og hovedtelefoner er store og minder en del om Formel-1 racerbiler.

Men pæne i klassisk forstand kan man sjældent kalde gearet. Det er maskulint og stemmer næppe overens med skandinaviske forestillinger om design.

Den schweiziske tilbehørs-gigant Logitech gør nu op med disse myter eller snarere kendsgerninger:

(Foto: Logitech)

Den nye Aurora kollektion fra Logitech G er nemlig, hvad fabrikanten selv kalder ”køns-inkluderende”. Aurora tastatur, mus og tilbehør er nemlig udformet efter ønsker fra kvindelige gamere.

Desuden har Logitech forsøgt at gøre udstyret mere let og legende i designet, og så fremtræder Aurora i en lys og venlig farve, som de fleste generationer vil synes er pæn. Måske lige bortset fra inkarnerede mandlige spillere, der vil savne den barsk-sorte atmosfære med blinkende lamper.

Indendørs mangler Logitechs nye trådløse G715 tastatur, G735 trådløse headset, G705 trådløse mus og otte styk ekstra gear dog intet:

De indeholder bl.a. Logitech G’s avancerede gaming teknologier som f.eks. den hurtige Lightspeed trådløse kommunikation og Blue Voice mikrofoner.

Logitechs Aurora udviklingsteam af overvejende kvindelige designere, ingeniører og marketingfolk, hvor bærekomfort, farver og individuel tilpasning stod i højsædet.

Der er således taget højde for længere hår, briller, øreringe og mindre hænder end hos flertallet af e-sportsfolk, der er mandlige.

(Foto: Logitech)

Desuden har Logitech valgt lettere og blødere materialer, der sørger for, at man kan sidde med gearet i mange timer uden at blive træt eller f.eks. generet af skarpe kanter.

Det betyder dog ikke, at Aurora kollektionen mangler gamer-generationens typiske kendetegn som f.eks. belysning og lysshow:

Via Logitech G Hub kan man tilpasse udstyrets Play Moods signatur-belysning med tusinder af kombinationer. Helt efter gamerens egen smag.

(Foto: Logitech)

Dertil kommer, at Aurora produkterne alle kommer i basis-farven White Mist, som man kan sætte ekstra kulører på ved hjælp af tilbehør i Pink Dawn eller Green Flash.

Logitech G735 headsæt er det første med den nye Blue Voice mikrofon teknologi, som gør det muligt at modulere og individualisere spillerens stemme. Det kan enten gøres direkte på hovedtelefonen eller via en app på G Hubben.

Headsættet er derudover designet, så det også passer til mindre hovedstørrelser. Batteriet holder i over 56 timer, når dets indbyggede lysshow er slukket.

Det nye gamer-tastatur fås både som trådløst (G715) og med kabel (G713). Det har mekaniske taster og kører 25 timer på en batteri-opladning. Trådløst kører det enten via Bluetooth eller Logitechs egen Lightspeed.

Logitechs trådløse G705 mus passer specielt godt til mindre hænder. Det er hurtigt og let, og man kan vælge, om man vil bruge det med enten Bluetooth eller Lightspeed.

Endelig har Logitech otte forskellige nye accessoires klar til det feminine gamer-gear. Det er f.eks. en sky-formet håndledsstøtte, kabel-vedhæng, ørepuder, boom-mikrofoner, musemåtte og en hjerteformet bæretaske. Alle i matchende farver.

Aurora-kollektionen fra Logitech G er landet hos danske forhandlere og i Logitechs egen web-shop:

Headsættet koster 1.700 kroner, tastaturerne henholdsvis 1.500 og 1.300 kroner og musen 750 kroner. En special-udgave af Blue Yeti mikrofonen i Aurora kulør er prissat til 1.000 kroner….

Logitechs Blue Yeti mikrofon er især populær hos influencere, podcastere og lydbogs producenter, der gerne vil indtale professionel lyd. (Foto: Logitech)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook bliver anderledes