Billig elbil tæt på

Snart har vi 3.500 emojis

For 25 år siden var det stadig overskueligt, når man ville vælge en emoji til sin e-mail eller sms.

Dengang fandtes hverken smartphones eller sociale medier. Derfor var der heller ikke så mange, der tænkte i at krydre deres elektroniske kommunikation med små sjove figurer.

I 1995 var der bare 75 forskellige emojis. Til næste år vil der være næsten 3.500 piktogrammer at vælge fra. Mere præcist 3.491.

Mindst 31 helt nye er anbefalet af Unicode konsortiet, der bestemmer over skrifter, karakterer og piktogrammer på vores pc’er, tablets og mobiltelefoner.

Blandt nyhederne er det pink hjerte det mest eftertragtede. En emoji med en hair pick til at give luft i hovedbunden eller en Khanda, der er symbolet for Sikh troen, vil næppe blive brugt så ofte.

Andre potentielle hits er et elg-hoved, et æsel, gåsen, vandmanden,  den håndholdte blæser, og Maracas rytme-instrumentet. Den eneste nye emoji, som fås i flere forskellige versioner, er high-five hænderne i højre eller venstre.

(Foto: Domingo Alvarez E / Unsplash)

Det er ikke sikkert, at alle de nye emojis dukker op på samtlige platforme. Det er frivilligt for f.eks. hver smartphone fabrikant og hvert software at vælge dem, man ønsker. Derfor kan der være forskelle på, hvilke piktogrammer iPhone- og Android-brugere sender til hinanden.

Sidste gang, der blev lanceret rigtigt mange emojis, var i 2021. Da måtte vi kigge på hele 217 nye, mens der i år kun er godt 100.

Det store antal på 3.500 betyder ikke, at der er så mange forskellige motiver. Mange af piktogrammerne findes i adskillige varianter med forskellige hudfarver og menneskekøn. Hos Unicode tæller hver enkelt som en selvstændig emoji

Moderne emojis er opfundet af den japanske designer Shigetaka Kurita, der lavede 176 simple piktogrammer på bestilling fra et telefonselskab.

Fænomenet blev hurtigt et hit i Japan, men der skulle gå helt frem til 2010, før Unicode tog sig sammen. Da udsendte konsortiet så 1.000 forskellige emojis på samme tid.

Forskellige hudfarver til emojis ankom i 2015. Samme-køn par og familier har været med allerede i 2010. Først i 2021 kom par med forskellig hudfarve og race….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billig elbil tæt på