Disse mobiler købte vi i marts

Køleskabet til tørstige gamere

(Foto: Microsoft)

Da Microsoft sendte sin Xbox X spillekonsol på markedet for snart tre år siden, sammenlignede mange dens design med et køleskab. Nogle som en kritik – andre som en ros. For hvem kan undvære en køler i husholdningen?

Heldigvis viste Microsoft humor og udviklede i 2021 et mini-køleskab i samme størrelse og udseende som en Xbox Series X konsol.

Så kan man passende stille køleskabet ved siden af spillemaskinen, hvor man kan have energidrik, cola, øldåser, sandwiches og snacks stående lige ved hånden, når der skal tankes nye kræfter til computerspillet på skærmen.

(Foto: Microsoft)

Xbox køleskabet kom på markedet i USA og nogle få andre markeder i et begrænset antal i 2021, hvor det hurtigt blev udsolgt.

Nu lander det så omsider i Danmark og Skandinavien, hvor Elgiganten har sikret sig et parti eksklusivt til sine elektronik-varehuse.

Mini-køleskabet har plads til 12 enheder som f.eks. dåser og små flasker fordelt på tre hylder. I dørene er der plads til snacks og chips. En gamer kan altså sagtens overleve i selskab med en Xbox Mini Fridge.

(Foto: Microsoft)

I det ydre ligner køleskabet en Microsoft spillekonsol til forveksling. Når man åbner det, strømmer et cool lysegrønt lys ud i lokalet. Perfekt i farven til computerspil.

I den tilhørende video reklamerer Microsoft med, at der er tale om verdens kraftigste mini-køleskab med ”Xbox Velocity Cooling Architecture.” Aner ikke, hvad det er, men det lyder dyrt.

Med Xbox Mini Fridge følger en USB-port og DC-strømadapter, så det nemt kan flyttes rundt. Nyheden kan købes for 999 kroner….

(Foto: Microsoft)

(Foto: Microsoft)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i marts