Ny Samsung har krypto-pung

Polestar i flæsket på Tesla

(Foto: Polestar reklame)

Super Bowl er ikke kun verdens største sports-arrangement. Lige så vigtigt – undskyld til fans af american football – er show-indlægget i pausen mellem de to halvlege og reklamerne i spil-afbrydelserne.

Ikke engang under OL eller Champions League i europæisk fodbold betales der samme enorme beløb for reklame-spots og udvises så stor kreativitet for at skabe opmærksomhed omkring sit produkt.

Sådan var det selvfølgelig også natten til i dag ved den seneste Super Bowl. Her var det for en gang skyld ikke Coca-Cola og Pepsi, der stod i søgelyset. Men elbilerne fra Tesla og Polestar.

(Foto: Polestar reklame)

Polestar er endnu ikke et masse-markeds-navn, selvom Volvo og kinesiske Geely gør sig en heftig anstrengelse.

I Danmark f.eks. kørte Polestar i den forløbne uge en kampagne sammen med Lysfestivalen i København for at sætte spotlys på den nye Polestar 2 el-sportsvogn.

Under Super Bowl gik Polestar direkte i flæsket på Tesla og et par andre rivaler udi elbiler. Det skete med den 30-sekunders ”No Compromise” reklame, der helt kølig og nordisk – og helt uden melodrama – fortæller alt det, som Polestar 2 ikke er.

Polestar 2 er f.eks. ”no dieselgate” eller “ingen erobrer af Mars” med direkte hints til VW’s forurenings-skandale eller Tesla-ejer Elon Musks besættelse af rumrejser. Desuden er Polestar 2 ”no empty promises” og ”no greenwashing.”

Det er skarpe udspil fra Polestar, der indtil videre har sendt én elbils-model på markedet og snart følger op med en Polestar 3 i SUV-design.

Senere skal også komme en Polestar 4 som en SUV coupe, der skal tage kampen op med Porsches flot sælgende Macan elsportsvogn.

Vi må håbe, at løfterne holder, for Polestar 2 er en meget spændende bil at køre i. Har prøvet kort….

(Foto: Polestar i Danmark)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Samsung har krypto-pung