Telenor sikrer sin andenplads

Mere spil på Samsung tv

(Foto: Samsung)

Samsung vil nu også have en større andel af det stigende marked for gaming og e-sport. Det gør ondt i sjælen hos sydkoreanerne at se, at Google, Microsoft, Sony, Apple og Nvidia sætter sig streaming af computerspil.

Samsung har derfor løftet sløret for en ny satsning, hvor selskabets tv-apparater skal bruges som basis for en ny ”Cloud Game Platform”.

Samsung har ikke offentliggjort mange tekniske detaljer, men selve grund-ideen er, at folk ikke behøver at investere i ekstra hardware som spillekonsoller eller pc’er for at få adgang til gode spiltitler.

”Cloud Game” platformen skal dermed være et supplement til mobile spil, hvor Samsung allerede står relativ stærkt – qua sin position som verdens største smartphone fabrikant.

For snart ti år siden var Samsung for første gang involveret i internet-baseret gaming. Det var sammen med det japanske spilfirma Gaikai, der senere blev købt af Sony.

I dag er forholdene anderledes og mulighederne meget større med hurtige internet forbindelser. Desuden har et langt større publikum erfaring med streaming end i 2012.

Samsung kommer imidlertid til at slås i et benhårdt marked:

For to år siden buldrede Google ud med sin Stadia spilplatform, der tilsyneladende ikke har været en god forretning. I februar lukkede Google således sit eget spil-udviklings-studie, og forleden begyndte Google at sælge Stadia licens-rettigheder til andre – i første omgang det amerikanske teleselskab AT&T….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Telenor sikrer sin andenplads