En iPhone til dit Rolex

Denne mus er grøn

(Foto: Microsoft)

Som de fleste andre store tech-firmaer har Microsoft travlt med at polere sin bæredygtige profil og fremstå med et grønt image.

Microsoft gør det bl.a. ved at lade sine datacentre hente strøm fra vind og sol. Desuden søger software-giganten at finde genbrugs-muligheder, hvor det kan lade sig gøre.

Det seneste eksempel er den nye Ocean Plastic Mouse, der er fremstillet af 20 procent genbrugs-plast fra havet.

Med andre ord kan man føle sig en lille smule mere grøn, når man sidder foran sin pc med musen i hånden. Den kunne jo også være endt som kasserede plastik flasker i oceanerne.

Spdan forvandles en gammel vandflaske smidt ud i havet till en moderne Microsoft mus. (Foto: Microsoft)

Indpakningen, som den nye Microsoft mus ankommer i, er fremstillet af træk og sukkerrørs-fibre, der kan genbruges 100 procent. Emballagen indeholder ikke ét gram kunststof.

Microsoft vil sågar tilbyde, at man kan indsende sin gamle Ocean mus gratis, og it-giganten sørger så for at genbruge alle materialerne.

Den trådløse mus er udstyret med tre programmerbare knapper. Den bruger Bluetooth 4.0 med en rækkevidde på ca. 10 meter. Batteriet skal kunne køre i 12 måneder på et enkelt AA batteri.

Microsoft Ocean Plastic Mouse vil ligge i butikkerne fra den 5. oktober. Prisen er 209 kroner…..

(Foto: Microsoft)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En iPhone til dit Rolex