Sengetøjet renser sig selv

Ny super-mobil er ”billig”

(Foto: Xiaomi)

For et par dage siden nævnte jeg Xiaomis nye Mi 11 telefon som en af verdens aller-hurtigste smartphones lige nu. Faktisk var der kun én mobil, der overgik Mi 11 i power og tempo.

Xiaomi telefonen har været til salg på det kinesiske marked siden nytår, men det er først nu, at jeg kender til super-mobilens skæbne i Europa og Danmark. Den er på vej og skal lande i vores del af verden inden udgangen af februar.

Den anden positive nyhed er, at Xiaomi vil sælge Mi 11 til en overraskende lav pris. Faktisk bliver den så billig, at Samsung, OnePlus og Apple på må søvnløse nætter.

Normalt er smartphones med de aller-seneste processorer dyre at købe i de første måneder. Ikke sådan med Xiaomi Mi 11.

Skærmen er på 6,81 tommer, lynhurtig med 120 Hz og kan vise billeder i den fornemme Quad HD+ kvalitet, (Foto: Xiaomi)

 

 

Den skal kun koste 749 europa – ca. 5.650 kroner – i standard modellen med 128 GB lager. Hvis man vil have dobbelt så meget plads at boltre sig på, stiger prisen til 799 euro – omkring 6.000 kroner.

Mi 11 bliver først og fremmest den første mobil på det europæiske marked, der kommer med Qualcomms nye Snapdragon 888 ombord. Andre vil følge senere på foråret.

Snapdragon 888 sikrer, at Mi 11 placerer sig helt oppe som en af verdens stærkeste smartphones overhovedet. At den leveres med 8 eller hele 12 GB RAM, hjælper også.

AMOLED skærmen er på imponerende 6,8 tommer og kan vise 3.200 gange 1.440 punkter. Det er Quad HD+ kvalitet.

Xaiami har hentet hjælp til lyden i Mi 11 hos den berømte amerikanske Hi-Fi fabrikant Harman / Kardon. (Foto: Xiaomi)

Displayet er lynhurtigt med 120 Hz opdaterings-frekvens, hvilket især er godt for computerspil og video-afspilning. Lysstyrken er på 1.500 nits, og skærmen ligger godt beskyttet bag Cornings seneste nye Gorilla Glass Victus.

På telefonens ryg sidder tre kameraer med et 108 megapixel objektiv som det mest interessante. Så er Samsung matchet på sin topmodel Galaxy S21 Ultra.

Spændende bliver det at se, om Xiaomi kan styre den ekstremt høje opløsning i billed-sensoren bedre end Samsung. Galaxy Ultra har fået nogen kritik for forstyrrelser i sine fotos.

De to andre kameraer på Xiaomi Mi 11 er en ultra vidvinkel på 12 megapixel og en mere beskeden 5 MP linse, der både skal fungere som telezoom og makro til nær-optagelser.

Naturligvis kommer Xiaomis nye toptelefon med assistance fra kunstig intelligens til billeder og video. Der er en Night Mode til optagelser i nærmest mørke, ligesom telefonen kan vise video med HDR10+.

Europæerne får tilsyneladende glæde af en hurtigere oplader end kineserne. Mi 11 kommer således med en 55 watt lader via kabel. Bruger man trådløs opladning, foregår det med 50 watt. Selved batteriet er på 4.600 mAh.

Derudover er det værd at nævne, at Xiaomi Mi 11 leveres med lynhurtig DDR5 RAM, den nyeste WiFi 6e, selvfølgelig 5G, Bluetooth 5.2 og NFC til f.eks. trådløs betaling.

Tilsyneladende vil man kunne vælge super-telefonen i to farver – Midnight Gray og Horizon Blue….

Hovedkameraet er på hele 108 megapixel. (Foto: Xiaomi)

(Foto: Xiaomi)

(Foto: Xiaomi)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sengetøjet renser sig selv