Styr din mus med ChatGPT

Nothing øretelefoner har fået mere i

De nye Nothing Ear øretelefoner. (Foto: Nothing)

OnePlus’ tidligere topboss Carl Pei kører sit helt eget lille løb, efter at han i 2020 hoppede af for at starte på egen hånd.

Ikke mange troede, at Pei ville have mange chancer i konkurrence med de store kinesiske og amerikanske smartphone fabrikanter.

Men det er lykkes. Carl Peis karakteristiske Nothing telefoner lever stadig og kommer i nye versioner med jævne mellemrum.

Det samme gælder Nothings øretelefoner, som hele eventyret begyndte med i sin tid. Nu er de lanceret i de to nye Nothing Ear og Ear (a) modeller.

De nye Nothing Ear øretelefoner skal være hoppet en etage op i Hi-Fi kvalitet. (Foto: Nothing)

Lidt forvirrende afløser Nothing Ear forgængeren Ear (2) – ikke omvendt. Indholdet skulle dog være ok og en reel forbedring.

Den nye Ear har samme gennemsigtige design, men har bl.a. fået en ny driver – højttaler-enhed – på 11 millimeter. Den sidder i to små lydkamre, som skal give et klarere lydbillede med en dybere bas end forgængerens.

Nothing Ear rummer også en ny aktiv støjreduktion (ANC), som skal kunne tjekke for små og generende støj-lækager mellem ørepropper og ørekanal. Derefter øger eller reducerer systemet den nødvendige støjreduktion for at kompensere for det.

Støjreduktionen i Northing Ear skal desuden automatisk tilføje det niveau af filtrering –  i tre trin – som er nødvendig for at få den ideelle lydbalance i de omgivelser, man befinder sig.

Ear (a) er de første Nothing produkter, som kan købes i andet end hvidt eller sort. (Foto: Nothing)

Rent teknisk skal støjreduktionen komme helt op på 45 dB, hvilket er dobbelt så godt som på forgængeren Ear (2).

Spilletiden er øget til 8,5 timer på et batteri. Hvis man husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, kan Nothing Ear køre i op til 40,5 timer uden at se en stikkontakt.

Rent stilmæssigt er de nye Ear meget typiske Nothing. De kan nemlig kun fås i enten sort eller hvidt. Minimalisme længe leve.

Helt anderledes med Nothings nye Ear (a) øretelefoner. De er Nothings første, som også kan købes i en mere glad og frisk kulør – nemlig gult.

Nothing Ear (a) er en af de få øretelefoner på markedet med avanceret aktiv støjreduktion, som kan købes for under 850 kroner. (Foto: Nothing)

Ear (a) er noget billigere og har derfor en knap så god driver ombord. Til gengæld kommer nyheden trods sin lavere pris med Nothings nye og smarte støjreduktion.

Oven i købet skal Ear (a) kunne spille halvanden time længere med en fuldt opladet bæreæske – nemlig imponerende 42 timer.

Både Ear og Ear (a) kan forudbestilles på Nothings hjemmeside. Officielt kommer de til salg mandag den 22. april. Priserne ligger på henholdsvis 1.199 og 849 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styr din mus med ChatGPT