Nu skal vinylskiver være vegetariske

IKEA går ombord i hurtige opladere

(Foto: IKEA)

I takt med EU’s krav om USB-C stik til alle små el-apparater som f.eks. mobiltelefoner, trådløse øretelefoner, tablets eller barber-maskiner er markedet vokset for ”uoriginale” ladeblokke, selvom det jo egentlig var meningen, at man skulle genbruge sine gamle.

Endnu større er markedet blevet, efter at store fabrikanter som f.eks. Apple med iPhones og Samsung med Galaxy telefoner ikke længere leverer en gratis ladeblok sammen med deres produkter. Ladeblokken skal man betale i dyre domme for som ekstra-udstyr.

Det er et marked, som IKEA har fået øjnene op for. Den svenske møbelgigant har længe solgt almindelige USB-C opladere, men ikke blokke der kan levere hurtig opladning.

Det gør IKEA nu med sine to nye SJÖSS ladeblokke, der kan sende op til 45 watt igennem ledningen til f.eks. sin smartphone.

Selvom IKEA reklamerer med 45 watt, er der dog kun 22 watt til hver, når man lader to apparater op på samme tid. (Foto: IKEA)

IKEA SJÖSS fås enten i en variant med én udgang på 30 watt, hvilket f.eks. er hurtigere end Apples og Samsungs egne. Helt så hurtig som f.eks. ladeblokkene fra OnePlus eller Xiaomi er det dog ikke.

Den anden SJÖSS har to udgange på tilsammen 45 watt. Med andre ord er der kun 22 watt til hver, hvis man hælder ny energi på to apparater på samme tid.

Vanen tro holder IKEA priserne nede. Derfor er de nye SJÖSS markedets billigste fra en kendt mærkevare. Ikke en no-name fra Kina.

Trods den lave pris ser IKEA blokkene ikke ud til at mangle noget i kvalitet og sikkerhed. Tilmed kommer de med smarte små detaljer, man ikke finder hos andre.

IKEA SJÖSS 30W ligner Apples iPhone ladeblokke i design, men koster meget mindre. (Foto: IKEA)

Begge SJÖSS opladere fungerer sammen med de seneste teknologier til hurtig opladning inklusive Quick Charge QC4+, Power Delivery PD 3.0 og Programmable Power Supply PPS.

Desuden er de nye IKEA opladere forsynet med beskyttelse mod kortslutning, over-ophedning og overstrøm.

Men det var jo især priserne, der skulle være særligt interessante:

IKEA tager således kun 59 kroner for SJÖSS på 30 watt og én udgang og 99 kroner for varianten med to udgange og 45 watt….

En af de smarte små detaljer er, at IKEA medleverer forskelligt farve klistermærker. På den måde bliver det lettere at identificere de forskellige opladere, man har i huset. (Foto: IKEA)

www.ikea.dk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu skal vinylskiver være vegetariske