USA truer igen med at lukke TikTok

Foldemobiler kan godt blive billigere

(Foto: JTE)

Nu var vi lige ved at vænne os til, at de smarte foldemobiler altså koster en formue i sammenligning med deres konventionelt designede søskende.

Så kommer den kinesiske telegigant ZTE med sin nye Libero Flip, som japanerne kun skal betale 63.000 yen for.

Det svarer direkte oversat til 3.000 kroner. Introduktions-tilbuddet er sågar nede på knap 1.900 danske kroner.

(Foto: JTE)

Desværre er der ingen forlydender om, hvorvidt og hvornår den nye ZTE Libero Flip kommer til Europa og Danmark. Gør den, bliver Libero Flip en stærk udfordrer til Samsung og Motorola.

Trods sin lave pris og nydelige udseende er Libero Flip langt fra en slapsvans:

Motoren ombord er f.eks. Qualcomms mellemklasse processor Snapdragon 7 Gen 1 med 5G, 8 GB RAM, 128 GB lager og Android 14.

(Foto: JTE)

Den indre skærm er på 6,9 tommer og Full HD+. Den kan vise 2.790 gange 1.188 punkter, mens den ydre er på beskedne 1,43 tommer.

Med sine 466 gange 466 punkter kan sidstnævnte nok kun bruges til notifikationer eller til at vise vejrudsigten, når telefonen er klappet sammen.

Kameraer er der tre af: To på  med 50 megapixel og 2 MP billedsensorer til hoved-objektiv og dybde-måling. Over det store display sidder så også en selfie-skyder på 16 MP.

(Foto: JTE)

Det er ikke imponerende, men rimer meget godt med, hvad man ellers får på konventionelle smartphones her nede i budget-klassen.

Som andre lignende folde-telefoner kan Libero Flip styres med stemme-kommandoer og håndbevægelser. De kan f.eks. være praktiske til fotos med timer, selfies og gruppe-billeder.

ZTE reklamerer med, at Libero Flips batteri på 4.310 mAh kan lades op med 33 watt. Det kræver dog, at man køber – eller har – en ekstern ladeblok.

Den nye foldemobil leveres nemlig uden både ladeblok og ladekabel. Men OK – tænk lige på prisen….

(Foto: JTE)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA truer igen med at lukke TikTok