Satellit-telefonen er slet ikke død

Touch-skærme kan være farlige i biler

(Foto: Bram Van Oost / Unsplash)

I de senere år er personbiler blevet både bedre og mere sikre. Desuden bruger de mindre brændstof eller kører på el.

Men der findes (desværre) også trends, der går den modsatte vej. Tekniske nyskabelser, som langt fra alle bilister betragter som et fremskridt.

Det gælder først og fremmest de mange touch-skærme, der dominerer moderne bilers instrument-paneler. De ser farverige og flotte, men er faktisk mere farlige i den daglige trafik, skriver det amerikanske tech-medie ”Ars Technica.”

Eksperterne fra Euro NCAP, der tjekker sikkerheden i alle nye bilmodeller, advarer nemlig om, at touch displays afleder mange bilisters opmærksomhed fra trafikken omkring bilen.

I gamle dage kunne man nærmest blindt finde frem til de fysiske knapper, som man styrede f.eks. bilens klima-anlæg, lys, musik osv. med. Uden at tage øjnene fra vejen.

Hvis biler ikke i fremtiden har en fysisk nødblink-knap, kan de ikke opnå fem stjerner hos Euro NCAP. (Foto: Colourbox)

I dag skal man ofte klikke sig igennem mere eller mindre brugervenlige menuer på en skærm. Noget, der for de flestes vedkommende kræver, at de flytter blikket fra trafikken og over på skærmen.

Stemmestyring kan hjælpe en del, men dem har kun dyrere bilmodeller, og de er langt fra idiot-sikre.

Euro NCAP kræver derfor, at fysiske knapper skal vende tilbage til bilkabinen.

Hvis det ikke sker, vil testerne fra 2026 og frem trække point fra i bedømmelsen af nye personbilers sikkerhed. I værste tilfælde kan de miste en af de eftertragtede stjerner.

Helt konkret vil Euro NCAP straffe biler, der ikke længere har en fysisk knap til at aktivere nødblink-anlægget.

Hvis en ny bilmodel triller ind hos Euro NCAP fra 2026 uden en rigtig knap til nødblik, vil den aldrig kunne opnå det maksimale antal af stjerner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Satellit-telefonen er slet ikke død