Vil Apple folde sig ud?

Nyt super-batteri til elbiler

(Foto: Amprius)

I øjeblikket praler Tesla af at have markedets bedste batteri til elbiler. Det sidder i Teslas Model 3, men må nu se sig overhalet af en lille californisk batteri-fabrikant.

Hos Amprius er det nemlig lykkedes at sætte et nyt super-batteri i storproduktion, der indeholder 73 procent mere energi end Teslas, samtidig med at det fylder 37 procent mindre.

Netop batterierne er den største forhindring for, at elbiler bliver den helt store succes. De er store og tunge og dyre – og så er deres nuværende teknologi og kemiske sammensætning ikke særligt effektiv.

Batterierne i Teslas Model 3 personbiler rummer 260 Wh pr. Kilo eller 730 Wh pr liter. De nye Amprius celler klarer 450 Wh/kg eller 1.150 Wh/l.

Den første sending af de nye batterier er netop afgået til en ikke-offentliggjort af nye ”pseudo satellitter”, skriver Amprius i en pressemeddelelse.

Hemmeligheden i batteriet ligger i en ny type anode: Når man lader et lithion-ion batteri, trækker man reelt en elektron fra hvert lithium atom, der sidder på katoden.

Elektronerne flyttes via en ledning, da elektroner ikke kan passere gennem en elektrolyt eller separator mellem anode og katode.

Deres negative opladning trækker de positivt opladede lithium ioner gennem elektrolytter og separatorer, hvor de hver finder sig en elektron og bliver integreret i, hvad der typisk er et grafit-gitter på anoden.

Teslas Model 3 betragtes generelt som den elbil med de bedste batterier i øjeblikket. (Foto: Bram Van Oost / Unsplash)

Amprius har erstattet grafit-gitret med silikone «nanowirer”, der kan lagre 10 gange så meget lithium som grafit.

Ulempen er normal, at gitret svulmer op og knækker, hvilket reducerer batteriets levetid drastisk. Den gene skal Amprius have undgået ved at arrangere de bittesmå nano-wirer i en blanding af kortere og længere eksemplarer.

Konstruktionen har desuden den fordel, at kun anoden skal ændres i batteriet. Resten kan være genbrug af kendte materialer, hvilket gør produktionen relativt billig.

Amprius praler med, at firmaets batteri har en “excellent” levetid, der hele tiden bliver forbedret. Fabrikanten undlader dog at sætte præcise tal på sine påstande.

Hvis det viser sig, at Amprius har ret, kan det meget vel være, at vi her står med den næste generation batterier, alle længes efter.

De vil kunne bruges i alt fra smartphones og laptops, over elbiler til fremtidens eldrevne fly og skibe.

Man skal dog huske, at energi-tæthed kun er ét målekriterium, et nyt batteri skal sammenlignes på. Andre kriterer er varme, sikkerhed, lade- og aflade-hastighed og antal gange, man kan bruge batteriet.

Amprius fortæller, at man er ved at udvælge et egnet sted til at bygge en stor fabrik til batterierne. Med andre ord vil det nok vare et par år, inden vi ser dem i store antal….

Amprius udkonkurrerer andre batterityper i energitæthed og -vægt. (Illustration: Amprius)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil Apple folde sig ud?