iPhone brugere skal passe bedre på

Apple tjener over 3.000 dollars i sekundet

(Foto: Mathieu Stern / Unsplash)

Det kan godt være lidt uoverskueligt for menigmand at følge med i de enorme tal, som verdens største tech- og internet-virksomheder strør om sig med.

Hver for sig har de fem såkaldte GAMAM-selskaber – Google, Apple, Microsoft, Amazon og Meta – nemlig en omsætning, der er højere end mange landes brutto-national-produkt (BNP).

Deres overskud er mindst lige så imponerende. Efter et dyk i 2022 kom de fem amerikanske giganter tilbage på sporet sidste år.

Da tjente de netto 290 milliarder dollars eller godt to billioner danske kroner på en samlet omsætning på 1,6 billion dollars – ca.11.300.000.000.000 kroner.

For at gøre disse utrolige summer lidt nemmere forståelige har analysefirmaet Statista.com forsøgt at oversætte tallene til noget mere håndgribeligt.

(Infografik: Statista.com)

Apple havde således et netto overskud på 3.074 dollars eller     kroner pr. sekund i sit seneste fulde regnskabsår fra oktober 2022 til september 2023.

På andenpladsen kommer Microsoft med 2.443 dollars i sekunder og Alphabet (Google) med 2.115 dollars i profit i sekundet!

Meta med Facebook, Instagram og WhatsApp måtte nøjes med 942 dollars pr. sekund. Ikke ligefrem en skidt forretning for Mark Zuckerberg og co.

Disse tal ser endnu mere ekstreme ud, når man sammenligner dem med den gennemsnitlige års-indkomst for en amerikansk familie. Den lå i 2022 på 75.000 dollars eller ca.   kroner.

Med andre ord tager det ikke engang Apple et halvt minut at tjene lige så mange penge, som en almindelig familie i USA tjener før skat på et helt år.

Tankevækkende ikke sandt….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone brugere skal passe bedre på