Mål dit helbred med dine øreringe

Helt rigtig telefon til valentins-gaven

(Foto: Caviar)

Her til morgen er der sikkert mange, som står uden en passende Valentins Dag gave til sin kæreste eller samlever.

De fleste nøjes nok med blomster, chokolade, et lille smykke eller en ny skjorte. Alt efter, om giver og modtager er mand eller kvinde.

Nogle mennesker er dog også parate til at gribe meget dybere i tegnebogen for at vise deres kærlighed på denne særlige dag.

Her er den dyreste udgave af Caviars Valentines Day telefoner. Nok mere speciel end køn. (Foto: Caviar)

Smartphone-forædlerne fra Caviar i Dubai har naturligvis et godt forslag. Nemlig ret utrolige udgaver af de nye iPhone 15 Pro og Pro Max mobiler.

De kaldes for ”Garden of Eden” kollektionen og leveres i anledning af Valentines Day med en rød AirTag tracker i hjerteform.

Airtag’en kan også bæres separat på f.eks. en taske, så man altid kan finde den ved hjælp af skærmen på sin iPhone.

(Foto: Caviar)

Den dyreste iPhone i kollektionen er Caviars Panther Gold til 60.350 dollars eller godt 425.000 danske kroner. Den kommer med et cover i ægte 18 karat guld, 158 sorte diamanter og et relief på ryggen af en sort panter.

Bird of Paradise modellen er tilsvarende belagt med 24 karat gul dog 139 Swarovski krystaller, mens Wonderful Orchid varianter fremstår i rødt kalveskind, ni diamanter og et cover delvist lakeret med 24 karat guld.

Endelig udmærker Lovely Butterflies udgaven med hvidt kalveskind, 35 diamanter og delvis beklædt med 24 karat guld.

De nye Caviar iPhones til Valentines Day er altså ikke sådan at overse, men fås (heldigvis) også til lavere priser end den kostbare Panther model.

(Foto: Caviar)

Wonderful Orchid modellen af Apple iPhone 15 Pro koster således ”kun”  9.630 dollars eller ca. 68.000 kroner.

Den fremstilles kun i 99 eksemplarer, mens Panther varianten er meget mere sjælden med sine kun 14 styk.

Caviar lå oprindeligt i Moskva, men flyttede til Dubai, da russerne marcherede ind i Ukraine og blev belagt med restriktioner fra Vesten.

Hernede i Emiraterne har de dygtige juvelerer fundet endnu flere rige kunder. Både hos araberne selv og rige mennesker, som kommer flyvende ind fra det meste af verden.

Caviar tilbyder også sine egne varianter af bæredygtige covers til iPhone 15. (Foto: Caviar)

Nogle af dem er sikkert faldet for Caviars variant af Samsungs nye Galaxy S24 Ultra telefon, der er blevet udstyret med et mekanisk schweizer-ur på ryggen og et relief af en drage i 24 karat guld.

Endelig følger Caviar med trenden mod mere bæredygtig teknologi i luksus-varer med sine nye iPhone cases.

De er svaret på Apples eget initiativ med at pakke iPhone 15 ind i eco-venlig FineWoven cases. Hos Caviar er det dog i ægte læder fra franske Hermes. Faktisk af samme slags, som Hermes bruger i sine berømte Birkin tasker.

Disse ”grønne” Caviar cases til iPhone 15 fås i farverne brun, orange og mørkeblåt. Priserne ligger på mellem 2.000 og 2.200 dollars for coveret. Det svarer til mindst 14.000 og er dyrere end selv den mest kostbare iPhone 15 Pro Max telefon alee….

Udsmykningen af iPhones foretages af dygtige håndværkere. (Foto: Caviar)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mål dit helbred med dine øreringe