Det digitale spillebord til stuen

Denne iPhone har både Biden og Trump

(Foto: Caviar)

Donald Trump og Joe Biden kan ikke være i stue sammen, uden at der fyger beskyldninger om valg-snyd rundt i luften.

Trump ser heller ikke ud til at flytte frivilligt ud af det ovale kontor, når hans embedstid løber ud om et par måneder.

Derfor tror jeg ikke på, at de to kamphaner fra det amerikanske præsidentvalg har godkendt denne nye special-udgave af Apples nye iPhone 12 Pro og Pro Max telefon.

Den kommer fra den russiske iPhone-tuner Caviar, der er berømt for at iklæde mobiltelefoner ægte guld, titanium, ædelstene, pels og indgraverede billeder af kendte personer eller våbenskjold.

Caviar har villet fejre USA’s dramatiske valg. Kun 46 eksemplarer er fremstillet af telefonen. Det svarer til antallet af amerikanske præsidenter gennem tiden.

(Foto: Caviar)

På bagsiden af telefonen ser man to portrætter af Biden og Trump bag brudsikkert Gorilla glas. De er omkranset af de 50 stjerner i guld og striberne fra det amerikanske flag i 24 karat.

Der er dog kun syv mørle striber, opdager det vågne øje. USA’s flag har 13 som markering af det første antal kolonier, der stiftede United States.

Endelig har designerne hos Caviar moret sig med at indbygge et analogt timeglas, hvor sandet er erstattet af guldstøv.

Caviar nævner ikke noget om, hvorvidt timeglasset skal markere, at Trumps tid er ved at rinde ud. Men effekten er da meget sjov og anderledes.

Valg-telefonerne laves kun i 46 eksemplarer hver. Talllet er identisk med antallety af ameriikanske præsidenter gennem historien. (Foto: Caviar)

Som nævnt er den originale iPhone belagt med ægte guld. De sorte områder er af hærdet titanium med et lag PVD coating ovenpå.

Caviar har aldrig været billig med sine ekstravagante fortolkninger af iPhones, Apple Watches og Samsung Galaxy telefoner. Desuden laver Caviar også meget specielle udgaver af Nike sneakers.

Alle er de beregnet til de få, der tør gå med den slags – eller som straks gemmer de sjældne stykker i deres samlinger.

Den nye Caviar iPhone 12 Pro Max Sands of Time kommer med 512 GB lager og koster fra 19.050 amerikanske dollars. Det svarer til godt 122.000 kroner. Den lidt mindre Pro udgave fås for 14.900 USD – knap 96.000 kroner.

Caviar lover, at en konsulent fra firmaet vil levere telefonen personligt til køberen på dennes private adresse, uanset hvor han eller hun måtte bo….

Alt efter, om man holder sin gyldne iPhone normalt eller på hovedet, løber timeglasset ud for enten Donald Trump eller Joe Biden. (Foto: Caviar)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det digitale spillebord til stuen