Acer på vej med ”klogere” bærbare

Samsung slår på tromme for nye mobiler

(Foto: Samsung / Sydkorea)

Samsung har for alvor drejet op for reklame-kanalerne for at sikre sig, at folk i det meste af verden er 100 procent klar over, at der er store nyheder på vej den 17. januar om aftenen dansk tid.

En stor del af marketing-indsatsen for de nye Galaxy S24 telefoner med kunstig intelligens foregår naturligt nok via sociale medier.

Samsung vil dog også være sikre på, at offline-mennesker i storbyerne bliver opmærksomme for ”New Era of Mobile AI” eventen.

(Foto: Samsung / Sydkorea)

Det sker via store billboard plakater, der bl.a. er sat op i London, New York, Bangkok, Seoul, Stockholm, Warszawa, Madrid, Milano og Chengdu i Kina.

Galaxy S24 ventes at komme i tre modeller, der alle får ”Galaxy AI” ombord. Det er en række intelligente features, som skal giver Samsung en førerposition over for alle andre mobilmærker.

Standard-udgaven af Galaxy S24 ser ud til at rumme en Samsung Exynos processor i Europa og Danmark, mens de større og dyrere Galaxy S24+ og Ultra får Qualcomms seneste nye Snapdragon 8 Gen 3 motor ombord.

(Foto: Samsung / Sydkorea)

Galaxy S24 fås i to varianter med 8 GB RAM og 128 GB lager eller 8 GB / 256 GB. Plussen rummer 12 GB RAM og 512 GB lager, mens Ultra disker op med 12 GB / 256 GB, 12 GB / 512 GB og 12 GB / 1 TB lager.

Farverne, man kan købe sin nye Samsung i, bliver formentlig titanium grå, sort, gul og violet.

S24 mobilerne ventes at lande i danske butikker kort tid efter den globale premiere den 17. januar….

Galaxy S24 kommer i tre udgaver med forskelligt store skærme og kameraer. (Foto: Weibo)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Acer på vej med ”klogere” bærbare