LG viser kæmpe-tv til ret lav pris

Stadig mange danskere uden hurtigt internet

(Foto: Norlys)

Selvom Danmark er et lille land med en af de største udbredelser af smartphones og hurtige internet-forbindelse, er der fortsat sorte pletter på landkortet.

Teleselskaberne synes, det er for dyrt at rulle fiberkabler ud til de tusinder af indbyggere i de pågældende områder, som typisk ligger langt ude på landet eller på små øer.

De internet-isolerede mennesker kan til gengæld få hjælp fra regeringens såkaldte Bredbåndspulje, hvor det offentlige hjælper økonomisk med at få trukket kabler.

I år har 1.996 husstande fået støtte til bedre bredbånds-dækning. 689 af dem får fiber installeret fra det store jyske energi- og teleselskab Norlys.

Når de først har fået kablet trukket hen til boligen, kan de heldige indbyggere vælge mellem tv- og internet-indhold fra 12 forskellige udbydere.

Størstedelen af adresserne – 469 – har fået støtte gennem den almindelige ordning i Bredbåndspuljen. 220 hentede hjælp i puljens særlige ordning for enkelt-stående adresser.

Sidstnævnte retter sig mod boliger, der ligger så ensomt, at de ikke har naboer i nærheden, som de kan søge sammen med i den almindelige pulje.

Bredbåndspuljen har eksisteret siden 2016 og har årligt støttet husstande med 100 millioner kroner til at få et stabilt og hurtigt internet.

I de kommende år har regeringen sat sparekniven på ordningen, selvom Christiansborg samtidig har præsenteret en ambitiøs digitaliserings-plan for Danmark.

Det hænger ikke sammen, når der er en risiko for, at et større antal danskere bliver udelukket fra digitaliseringen.

De må håbe på, at det nye 5G mobilnet når ud i alle hjørner af landet, så de kan benytte mobilt internet i stedet for bredbånd via fiberkabel.

På finansloven for 2024 er der kun afsat i alt 150 millioner kroner, som skal dække de næste fire år. Mere præcist 50 millioner i 2024 i 2025 samt mere beskedne 25 i 2026 og 2027.

I de seneste par år har Norlys rullet fibernet ud til knap 200.000 adresser i Danmark…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG viser kæmpe-tv til ret lav pris