Apple hæver priserne på flere online tjenester


(Foto: 3)
Alt andet i denne verden – bortset måske fra Tesla elbiler – bliver dyrere og dyrere. Så hvorfor skulle det ikke også være tilfældet hos Apple?
I dag har Apple nemlig meddelt, at abonnements-priserne på underholdnings-tjenesterne Apple TV+, Apple Arcade og Apple One stiger i den kommende måned.
Nuværende abonnenter vil først mærke stigningerne om en måned eller næste gang, de skal forny deres aftaler. Nye abonnenter møder de højere priser fra i dag.
Video-streaming-tjenesten Apple TV+ koster fremover 79 kroner om måneden mod tidligere 59 kroner. Spil-tjenesten Apple Arcade siger tilsvarende fra 39 til 59 kroner pr. måned.
Prisstigningerne rammer også Apple One pakken, der samler op til fire online tjenester i ét abonnement.
Her koster den individuelle løsning fremover 179 kroner om måneden mod tidligere 159. Familie-pakken skal man betale 239 kroner for i stedet for 219 kroner som i dag….
Ingen kommentarer endnu