57 procent af verdens folk ejer en smartphone

Netflix vil åbne egne butikker

(Foto: Netflix)

Apple er måske det tech-firma i verden, der har størst succes med at åbne egne fysiske butikker.

Apple Stores er ikke kun en attraktiv salgskanal for virksomhedens produkter. De er også et stærkt statement for moderne design i både bygninger og indretning.

Flere andre tech-giganter har også egne flagship-stores rundt omkring i verden – f.eks. Samsung.

Desuden er Bang & Olufsen kendt for sine egne butikker, der samtidig er en udstilling for dansk og nordisk design.

I fredags fik København også en ny flagskibs-butik. Den blev åbnet på Strøget af DJI, der er Kinas og verdens største fabrikant af flyvende droner.

Netflix’ populære science fiction tv-serie “Stranger Things” bliver nu en teater-forestilling i London. (Foto: Netflix /IMDB)

Den næste gigant ser ud til at blive Netflix, der vil introducere sine egne butikker i to amerikanske storbyer fra 2025.

De skal hedde NetFlix Houses og formentlig spredes til andre lande, hvor Netflix og streaming-specialistens film og tv-serier har et stort publikum.

Netflix Houses skal naturligvis sælge abonnementer, men også merchandise til Netflix shows. Præcist, som Disney gør i sine Stores.

Hos Netflix skal “husene” også sælge billetter til shows og indeholde restauranter, der f.eks. kan være inspireret af streaming-selskabets mad-udsendelser.

Det nærmeste, som Netflix tidligere har gjort i den genre, har været at åbne pop-up butikker i forbindelse med shows som f.eks. ”Stranger Things”.

I England er Netflix også gået i teatret: I november åbner ”Stranger Things: The First Shadow” som en klassisk produktion i Londons Phoenix Theatre….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

57 procent af verdens folk ejer en smartphone