OK Mobil bliver til CBB


(Foto: Telenor)
Det er ikke nogen hemmelighed, at Coop koncernen med Brugsen, Kvickly og Discount365 kæderne sidder i en dyb krise og er nødt til at sælge ejendomme og aktiviteter fra.
Det næste skridt i den retning er, at Telenor overtager Brugsens populære OK Mobil selskab. Det vil blive lagt ind som en del af Telenors lavpris-datter CBB Mobil.
Rent teknisk bliver der ingen problemer ved overdragelsen. OK Mobil bruger nemlig i forvejen Telenors danske mobil-netværket.
Derfor vil nuværende OK Mobil abonnenter fortsætte som hidtil på samme netværk, med samme sim-kort og til samme priser. Oveni får de mere indhold i deres abonnement end i dag.
Andre branchefolk mener, at salget af OK Mobil også er et logisk step i retning af, at den danske televerden trænger til en konsolidering.
Danmark har for mange teleselskaber, der konkurrerer så hårdt om en ikke-voksende kundegruppe, at priserne ligger i bund, og mange teleselskaber har svært ved at få en fornuftig forretning.
Forleden kom det f.eks. frem, at den jyske energi-gigant Norlys køber Telia i Danmark. Desuden har der længe rumsteret rygter om, at Telenor forhandler om at købe 3….
Ingen kommentarer endnu