Pas på falske Norlys sider

Fri data hos TDC Erhverv

(Foto: TDC)

Danskere er blevet en nation af data-storforbrugere. I gennemsnit konsumerer vi 20 GB data hver måned. 20 procent mere end for bare et år siden.

Det billede kan man sagtens genkende hos TDC Erhverv, hvor man også kan se, at data-forbruget på mobiltelefoner stiger med 15 procent i sommer-månederne.

Det skyldes nok, at danskerne er mere hjemmefra og streamer løs i ferien, tager masser af billeder og ser videoer på mobilen i sommerhuset.

For at hjælpe sine kunder blandt virksomheder og i den offentlige sektor har TDC Erhverv besluttet at dreje helt op for hanerne mellem den 1. juni og den 31. august.

I den periode får både nuværende og nye kunder ubegrænset adgang til data i TDC’s 5G mobilnet, der er det eneste, som dækker hele landet.

TDC Erhverv kan også mærke, at hybrid-arbejde er blevet hverdag hos danskerne – også i ferien. Danskerne er så at sige blevet digitale nomader, der kan arbejde hvor som helst. Blot de har en laptop og en god internet-forbindelse.

60 procent af danskerne arbejder i dag hjemmefra mindst én gang om ugen. Samtidig foretrækker 54 procent videomøder fremfor de fysiske.

”Hybrid-arbejdspladsen handler ikke længere om at sidde derhjemme og arbejde fra sit skrivebord. Nutildags tager man arbejdet med i ferien og kan holde en fin kontakt med sit arbejdsplads via en hurtig 5G mobil-forbindelse,” forklarer John Henriksen. Han er adm. direktør hos TDC Erhverv,

”Man behøver heller søge efter obskure Wi-Fi forbindelser på cafeer eller campingpladser. 5G fungerer sikkert og stabilt i sommerhus, på hotellet, i campingvognen eller i bilen,” fortsætter han.

TDC Erhverv oplyser, at alle selskabets mobilkunder med et One+ eller Teams abonnementer med data automatisk får adgang til fri data fra den 1. juni til den 31. august. De ekstra data er gratis og fungerer over hele Danmark….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på falske Norlys sider