Din vaskemaskine forurener med plastik

Nokia bygger nu smartphones i Europa

(Foto: HMD Global)

Langt de fleste smartphones bliver i dag fremstillet i Kina. Det gælder 100 procent af Apples iPhones, og naturligvis også alle de kinesiske mobil-mærker.

Apple og flere andre forsøger i øjeblikket at gøre sig mindre afhængige af Kina, som ingen af dem rigtigt stoler på.

Apple flytter således en del af sin produktion af telefoner, tablets og Macs til f.eks. Vietnam eller Indien.

Desuden åbner flere kinesiske mærker som OnePlus, OPPO eller Xiaomi egne fabrikker i Indien for at undgå den import-told, som inderne har lagt på al importeret elektronik.

(Foto: HMD Global)

Ingen af de store fabrikanter har dog turdet binde an med at flytte produktionen til Europa. Det er angiveligt for dyrt, og de fleste elektronik-komponenter bliver fremstillet i Asien.

Nu bryder HMD Global den europæiske forbandelse og indleder produktion af nye 5G telefoner i Ungarn.

Finske HMD er mest kendt for at udvikle og sælge mobiler med Nokia mærket på. Dermed vender Nokia tilbage som eneste mærke på markedet ”made in Europe.”

Det nye initiativ skyldes bl.a, at mange erhvervs-kunder ønsker at have data og produkter, som er lagret eller fremstillet i Europa.

Den første nye Nokia telefon fra Europa er XR21. Det er en robust 5G smartphone, der er målrettet krævende firma-brugere. De kan allerede nu købe telefonen.

(Foto: HMD Global)

Hver enkelt af Nokia mobilerne gennemgår strenge software- og malware-tests, som flere og flere erhvervs-kunder forlanger for at øge deres data-sikkerhed.

HMD Global har også et særligt fokus på, at data opbevares og forbliver i EU. De skal ikke sendes til stpre datacentre USA eller Kina, hvor ingen har kontrol med dem længere.

Den europæisk-producerede Nokia XR21 er usædvanlig solid med både en IP69K certificering og en militær MIL-STD-810H godkendelse.

Det betyder, at telefonen med garanti kan tåle vand, støv, at blive tabt eller brugt under ekstreme temperaturer.

Nokia XR21 er desuden fremstillet af 100 procent genanvendt aluminium på en fabrik i Ungarn, hvor hele produktionen er designet til at være mere miljørigtig….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din vaskemaskine forurener med plastik