Raser din rejsefeber?

Se store billeder outdoor

(Foto: Anker)

Hvis man vil sidde udendørs i mange timer i Danmark i disse tider – og måske især om aftenen – skal man nok tage en ekstra trøje på eller have regntøjet liggende parat lige ved hånden.

Optimister eksisterer der heldigvis mange af. Derfor vil der uden tvivl også være kunder til denne nye outdoor gadget fra amerikanske Anker Innovations.

Nyheden er en af markedets første og eneste video-projektorer, der er designet specielt til udendørs video-fremvisning eller præsentationer.

Anker Nebula Mars 3 er en smart mix af en bærbar projektor, et powerbank batteri og en camping-lampe til at skabe hyggebelysning omkring storskærmen.

Projektorens batteri kan benyttes som powerbank, der f.eks. kan lade mobiltelefonen op. (Foto: Anker)

Anker regner med, at Nebula Mars 3 både vil finde kunder hos campister, sommerhus-beboere, campingplads-ejere og hos virksomheder, der gerne vil holde personale- og kundemøder udendørs.

Den nye projektor kan blæse billeder op i 200 tommer på en flad og lys baggrund. Billedet er i Full HD kvalitet, og indbygget kunstig intelligens (AI) sørger for automatisk tilpasning af billedstørrelse, kontrast, skarphed og lysstyrke.

Sidstnævnte er i øvrigt på 1.000 ansi, når man har Nebula Mars 3 siddende i en stikkontakt med strøm i. Det er brugbart til at vise billeder og film i udendørs dagslys. Dog næppe i høj sol.

Mere problematisk bliver det, hvis man kører projektoren på batteri. Så falder lysstyrken til 300 ansi for ikke at slide for meget på det indbyggede 185 Wh batteri.

Det sarte objektiv er gemt bag en skydeklap, når det ikke er i brug. (Foto: Anker)

Her skal man så enten vælge kun at se film og billeder i skygge, om aftenen eller natten. Eller man kan sætte Nebula Mars 3 i en særlig eco-mode.

Ifølge fabrikanten har batteriet kræfter nok til at vise billeder i fem timer i eco, men kun to timer i standard opsætning. Helaftens-film kræver altså en stikkontakt.

Meget praktisk kan Anker projektorens batteri også bruges til andre ting end store billeder. Det kan også fungere som powerbank, der lader f.eks. mobiltelefoner op. Og det kan drive en indbygget camping-lampe i projektoren.

Indendørs sidder en processor med fire kerner, 2 GB RAM og 16 GB lager. Nyheden kører på Android TV 11, der giver adgang til tusinder af apps. Dog åbenbart ikke Netflix.

Projektoren har integreret hyggebelysning i tre trin. (Foto: Anker)

Projektoren har Wi-Fi og Bluetooth, men kan også kobles til en signalkilde via kabel med HDMI, USB-C og USB-A. Desuden er der et 3,5 mm jackstik til hovedtelefon eller en ekstern højttaler.

Man kan selvfølgelig også benytte projektorens eget 40 watts Dolby lydsystem med stereo-forstærkere og tre højttaler-enheder.

Til sidst skal lige nævnes, at Anker naturligvis har taget hensyn i designet til, at Nebula Mars 3 skal benyttes udendørs.

Projektoren har således et solidt bærehåndtag og kan tåle at falde en halv meter ned på jorden uden at gå i stykker.

Specielt vandtæt er nyheden dog ikke. Den er kun IPX3 godkendt, hvilket betyder, at projektoren kan tåle lidt vandpjask og let regn. Ikke mere. Ellers skal den placeres tørt.

Ankers outdoor projektor koster 1.200 euro eller ca. 9.000 danske kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raser din rejsefeber?