JBL vil grave i rillerne

Robot var engang en mobil

Denne robot har været en mobil

Man skulle tro, at det var løgn.

På indlednings-billedet ses en helt uskyldig mobiltelefon til venstre.

Følger man pilen til højre, kigger på man en menneskelignende science-fiction figur, der kunne være taget direkte ud af et ”Transformers” computerspil.

Den er lavet af samme mobiltelefon, som er skilt ad i selv de mindste enkeltdele og så samlet igen af en mester i modelbygning.

Denne robot har været en mobil

You Tuber’en Ray Studio har tidligere begået så genialiteter ved hjælp af en almindelig mobiltelefon og en barbermaskine, der begge er forvandlet til ukendelighed.

Denne gang har Ray Studio kastet sig over den helt nye Magic Vs folde-telefon fra det kinesiske mærke Honor.

Hvordan operationen er foregået, viser Ray Studio i en over ti minutter lang video. Alle detaljer bliver vist meget nøjagtigt. Denne gang får vi sågar at se, hvad mesteren spiser undervejs.

Robot-figuren på basis af en klapmobil er ganske enkelt imponerende. Den kan f.eks. lyse op I lokalet, fordi Ray Studio på smart vis genbruger batteriet fra Honor Magic Vs donoren.

Honor seneste nye Magic Vs folde-mobil med Snapdragon 8+ Gen 1 processor og stor 7,9 tommers skærm havde premiere i Kina i november. Den ventes at blive lanceret internationalt i februar eller marts. (Foto: Honor)

Optimus Primal robotten indeholder flere gimmics som f.eks. et bryst-parti, der kan åbnes, så man kan få et blik ind i dens belyste indre.

Arme og hænder kan samtidig bevæges for at få figuren til at se ud, som om den armerer sig selv med en kanon i begge sider.

Endelig leverer Ray Studio et tre-dimensionelt diorama, som ligner mellem-gangen i et rumskib.

For enden af gangen står en foldemobil, der spiller en video med billeder ude fra himmelrummet.

Måske Ray Studio kan være en inspirations-kilde for fingernemme danskere, der keder sig indendørs i den kolde og mørke vinter.

Men lad nu være med at bruge en helt ny smartphone som udgangspunkt i stil med, hvad Ray Studio gør.

Tag hellere en gammel mobil, I har liggende i skuffen – og som ikke fungerer længere. Det er meget billigere.

Hvis I har et par stykker af slagsen, vil det nok være en fordel. Det første forsøg vil nok kræve mange stumper, før det lykkes…

(Foto: Ray Studio / YouTube)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JBL vil grave i rillerne