Galaxy S23 kommer den 1. februar

Bytte-batteri vender tilbage i mobiler

(Foto: Karolina Grabowska / Unsplash)

I goe gamle dage, hvor smartphones bare hed mobiler, var det nemt for brugeren selv at udskifte batterierne i deres telefon.

Det blev gjort på få minutter, og man kunne så altid have et ekstra batteri med i lommen, så man ikke var afhængig af at finde en stikkontakt til opladning.

Med Apple iPhone og alle Android smartphones kom langt mere avancerede mobiler med større skærme – og med batterier, som kun autoriserede forhandlere og reparatører måtte udskifte. Ellers røg garantien.

Good ol’ days ser nu ud til at vende tilbage. I hvert fald, hvis man bor i et EU-land som Danmark.

Så nemt var det i gamle dage at udskifte batteriet i en mobiltelefon. (Foto: Gizchina / Weibo)

EU-parlamentet og Kommissionen er nemlig blevet enige om at give unionens nuværende regler for batterier en ordentlig overhaling.’

De nye bestemmelser skal forlænge batteriers levetid og genbrug. De får også betydning for mobiltelefoner, hvor det igen skal være meget lettere selv at udskifte batterierne.

EU har været længe undervejs med ændringerne: Allerede i begyndelse af 2022 kom de første forslag, som bl.a. gik ud på at bandlyse telefoner i EU, som havde integrerede batterier.

Nogle måneder senere blev EU-parlamentet enig om nye regler, men det er først nu, at de er endeligt faldet på plads.

EU vil gerne indføre en energi-mærkning for mobiltelefoner. Helt i stil med den, vi kender fra køleskabe, vaskemaskiner og tv-apparater. (Illustration: Energistyrelsen)

Til gengæld får alverdens smartphone fabrikanter nogle nye udfordringer, som de bestemt ikke er begejstrede for.

De vil nemlig betyde, at mange af dem må ændre konstruktionen af deres telefoner, så det bliver lettere for ejerne at åbne dem og udskifte batteriet indendørs.

Og i øvrigt bliver det ikke kun mobilfabrikanter, som har fået en ny hovedpine. De nye batteri-krav skal såmænd også gælde laptops, elcykler – ja selv elbiler!

De nye regler kommer kun få måneder efter, at EU vedtog, at alle små bærbare apparater – det vil sige mobiler, ure, tablets og hovedtelefoner – skal bruge samme USB-C stik til opladning. Med andre ord skal man kunne bruge samme ladeblok på kryds og tværs af sine gadges.

EU’s nye regler for batterier skal bestemt ikke kun gælde smartphones. De omfatter også batterier på f.eks. elcykler, der skal have fælles energi-mærkning. (Foto: KBO Bikes / Unsplash)

Start-datoen for de nye batteri-regler er ikke offentliggjort. Kun, at fabrikanterne har 3,5 år til at overholde reglerne. Kilder inden for EU taler dog om en deadline i 2027.

Den nye lovgivning skal også indeholde krav om bedre information til brugerne. Alle batterier skal således bære labels og QR-koder med information om deres kapacitet, holdbarhed og kemiske sammensætning.

På lidt længere sigt kan man forestille sig, at alle elektroniske apparater med batteri i skal udstyres med en ”energi-label.”

Den kendere vi allerede fra køleskabe, vaskemaskiner og tv, men også smartphones skal også have dem klistret på. I dag aner ingen jo, hvor meget strøm ens mobil burger – og om den er specielt sulten eller sparsom med sit energi-forbrug.

Hvis det står til EU, skal batterier i elbiler være meget lettere sammenlignelige. (Foto: dcbel / Unsplash)

Målet for EU er at gøre elektronik mere strømbesparende og batterier grønnere. Denne proces er allerede i gang med nye regler fra begyndelsen af 2024:

Da skal alle batteri-fabrikanter, der vil sælge i EU, rapportere oplysninger om det totale CO2 aftryk af deres produkter. Hele vejen fra fremstillingen til en eventuel genbrugs-proces.

Alle indsamlede data vil EU bruge til at fastsætte en grænse for CO2 fra alle batterier. Den skal træde i kraft senest den 1. juli 2027.

EU-parlamentarikerne taler om at indføre et slags ”digitalt batteri pas,” der indeholder alle relevante tekniske data, levetid, garanti-periode, fabrikation osv.

EU vil i første omgang indføre ”passet” på større batterier til industrielle formål. Næste trin bliver uden tvivl, at passet bredes ud til små batterier, som sidder i alt fra elbiler og elcykler til laptops og mobiltelefoner.

Det endelig mål for EU er, at alle batterier fra den 31. december 2030 skal kunne genoplades og/eller indgå i genbrug….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy S23 kommer den 1. februar