Vi sparer på strømmen til jul

Galaxy S23 kommer den 1. februar

(Foto: Gizchina / Weibo)

(Opdateret) I begyndelsen af februar vil Samsung lancere 23. generation af sin S-klasse af telefoner. Datoen skal være den 1. februar, så Samsung når at komme ud en uge inden rivalerne OnePlus med model 11.

OnePlus og Samsung kommer nemlig til at konkurrere direkte med hinanden af features og specifikationer på henholdsvis OnePlus 11 og de tre Samsung Galaxy S23 modeller. Den største forskel bliver nok prisen – med Samsung sm den dyreste.

Mens OnePlus allerede er begyndt at lække informationer om sit næste flagskib, holder Samsung sig som altid lukket som en østers.

Folk skal ikke kende alt til de nye telefoner på forhånd, men lade sig overraske på den dag, hvor de lanceres officielt.

(Foto: Gizchina / Weibo)

Alligevel slipper der informationer ud løbende. Ikke mindst i det kinesiske sociale medie Weibo, der ved det meste om de fleste nye telefoner.

Den største ikke-hemmelighed er, at Samsung vil udstyre sine nye Galaxy S23 modeller med Qualcomms seneste Snapdragon 8 Gen 2 processor. Den har mindst fem andre smartphone fabrikanter også annonceret – inklusive OnePlus.

De helt store andre nyheder skal vi nok ikke forvente fra de nye Galaxies. Samsung har med succes satset på evolution snarere end revolution. Det bliver igen tilfældet til februar.

Den mindste Galaxy S23 kommer således med en 6,1 tommers AMOLED skærm i Full HD+ kvalitet og en hurtig billedopdatering på 120 Hz.

Den større Galaxy S23+ får et display på 6,6 tommer og de samme specifikationer som lillebror, mens skærmen på den dyre S23 Ultra er på 6,7 tommer, bedre Quad HD+ grafik og muligvis skifter billede 144 gange i sekundet.

Udefra ventes ikke de store ændringer i forhold til de nuværende Galaxy S22 telefoner. (Foto: Samsung)

Batteriet i S23 bliver på beskedne 3.900 mAh. Plus får et på 4.700 mAh. Begge vil kunne oplades med 25 watt. Ikke meget, når man sammenligner med konkurrenterne – bortset fra Apple – der fylder deres topklasse telefoner op med mindst 100 watt. Altså fire gange hurtigere opladning.

Både Galaxy S23 of S23+ får et hovedkamera på 50 megapixel, en 12 MP ultra vidvinkel og en telezoom på 10 MP, som kan vise 3x optisk forstørrelse. Selfie-skyderne på fronten rummer en 32 MP billedsensor.

Endelig vil Samsung tilsyneladende markere hver af de tre modeller med en egen signatur-farve, som de skal markedsføres særligt stærkt med. Hver model fås dog også i flere alternative kulører.

Signatur-farven på topmodellen Samsung Galaxy S23 Ultra skal være  grøn, på S23+ pink og på den billigste udgave pink guld eller lys gylden.

Priserne er de første gætterier også dukket op om. De er alle enige om, at næste generation Samsung topmodeller bliver mærkbart dyrere end den nuværende generation 22….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sparer på strømmen til jul