Sådan googlede vi i 2022

Nu kan violinen 3D-printes

 

Mange forældre har sikkert ærgret sig over, at musik-instrumenter til børn kan være dyre i indkøb. Det gælder ikke mindst den altid populære violin.

Det vil det canadiske AVIVA Young Artists initiative nu ændre på ved at udvikle en billig, men vellydende violin via 3D print.

Billige violiner til børn har naturligvis eksisteret i mange år, men skulle de lyde ordentligt, kostede de let mange hundrede kroner eller flere tusinde.

AVIVA’s alternativ skal til gengæld kunne bygges for omkring 34 dollars eller ca. 250 kroner. De syv dollars er råmaterialer.

Resten er ekstra tilbehør som strenge, kinde pude, stemme-knapper osv, som man skal købe i musikhandelen.

Det hele kræver dog, at man enten ejer en 3D printer selv eller kender nogen, der har adgang til sådan en svend.

Det 3D-printede instrument ligner en traditional violin. Den er dog ikke fremstillet i træ, men ved hjælp af kunststoffet PLA – PolyLactic Acid.

Selve violinens krop er forstærket med firkantede hulrum indendørs, hvilket nedsætter vægten markant.

Desuden er den printede violin meget mere solid end sin traditionelle forgænger i træ. Den kan sagtens tåle stød og at falde på gulvet. Det er jo nok ikke uvigtigt, når det er små børn, som skal bruge den.

Violinhalsen printes ud separat og klikkes derefter på kroppen. Den fremstilles af det blødere ABS plastik materiale, der er mere komfortabelt at holde om for violinisten.

Når hele den 3D printede violin er sat sammen, skal den give en dybere og blødere lyd. Det er selvfølgelig et spørgsmål, om musiklæreren kan lide den sound….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan googlede vi i 2022