Ny Motorola er meget rød

Sådan googlede vi i 2022

(Foto: Solen Feyissa / Unsplash)

Krig og energikrise – og deres meget direkte konsekvenser – er kommet helt ind på livet af danskerne i 2022.

Det kan verdens største søgemaskine – Google – registrere direkte i danskernes online aktivitet i det forløbne år.

Fodbold-VM og Tour de France (med start i København) topper ganske vist listen over de søgeord, som danskerne har anvendt mest på Google.

Men derudover er der en klar overvægt af ord, som relaterer sig til de mange kriser, der dominerer den generelle samfundsdebat.

På den generelle Top-10 hos Google Danmark finder man således søgeord som ”elpriser”, ”Ukraine”, ”klimaforandringer” eller ”benzinpriser”.

Popsangeren Tobias Rahim er årets mest søgte person hos Google Danmark. Rahim ligger også nummer ét hos YouTube, der er en del af Google. (Foto: Heartbeats DK / Wikimedia)

De spørgsmål, der tilsvarende stilles oftest på Google, er ”hvornår er strømmen billigst”, ”hvornår kommer varmechecken” eller ”hvorfor er diesel dyrere end benzin?”

Udenfor Top-10 registrerer Google også markante stigninger i søgeord som ”kredit”og ”kviklån”.

Det står i klar kontrast til de foregående år, hvor danskerne bl.a. satte verdensrekord i søgninger på vinkøleskabe og terrasse-varmere.

Traditionelt opgør Google de forskellige lister ud fra de ord, der er steget mest, fordi det fortæller noget om året, der er gået.

Når det gælder personer, har Google i år lavet en ekstra liste over de personer med flest faktiske søgninger i Danmark i 2022.

“Elpriser” er blandt de hurtigst voksende søgeord hos Google: Foto: Kelly Sikkerna / Unsplash)

Her går prisen som mest googlede person til kunstnerne Tobias Rahim, der også topper i streaminger hos Spotify og Apple Music.

Ud over at være brandvarm i søgefeltet står han også bag tre af de 10 mest sete danske musikvideoer på YouTube i år. Rahim ligger også nummer ét med ”Mucki Bar”.

Top-10 listen over de mest googlede personer i Danmark tæller også Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard, tennis-kometen Holger Rune, valgkampsfænomenet Alex Vanopslagh samt reality-tv-stjernen Sidney Lee, hvis død fik Ekstra Bladets hjemmeside til at gå ned.

Her er Googles forskellige Top-10 lister over årets mest populære søgninger i Danmark:

Mest googlede personer i 2022

  1. Tobias Rahim
  2. Vladimir Putin
  3. Sidney Lee
  4. Johnny Depp
  5. Jonas Vingegaard
  6. Amber Heard
  7. Holger Rune
  8. Hugo Helmig
  9. Alex Vanopslagh
  10. Mette Frederiksen

Årets højdespringere – alle søgninger 

  1. VM
  2. Tour de France
  3. Elpriser
  4. Ukraine
  5. Sidney Lee
  6. Kandidattesten
  7. Klimaforandringer
  8. Meningsmåling
  9. Abekopper
  10. Benzinpriser

Årets højdespringere – spørgsmål

  1. Hvorfor er der krig i Ukraine?
  2. Hvorfor er diesel dyrere end benzin?
  3. Hvorfor angriber Rusland?
  4. Hvorfor virker MitId ikke?
  5. Hvorfor spiller Danmark med sørgebind?
  6. Varmecheck hvornår?
  7. Hvornår er strømmen billigst?
  8. Hvornår starede krigen i Ukraine?
  9. Hvem kan få varmecheck?
  10. Hvem vinder valget?

Årets højdespringere – tv og film

  1. Jeffrey Dahmer
  2. Herlufsholm
  3. Carmen Curlers
  4. Simon Spies
  5. Euphoria
  6. Stranger Things
  7. Speak No Evil
  8. Smile
  9. Uncharted
  10. Top Gun

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Motorola er meget rød