Gamle spil kan være guld værd

Telia lancerer 5G i hjemmet

(Foto: Telia)

(Opdateret) Som det andet større teleselskab i Danmark tilbyder Telia fra i morgen tirsdag, at man kan forlænge sit 5G mobilnet ind i huset ved hjælp af en særlig router.

Dermed får de kablede internet-forbindelser nok en konkurrent i kapløbet om at vinde nye privat-kunder, der gerne vil udnytte 5G mobilnettets høje hastighed til at dække danske familiers behov for streaming, gaming, videomøder og internet surfing i det hele taget.

Fordelen ved 5G internet er bl.a, at der ikke skal graves kabler ind til huset for at få en hurtig internet forbindelse. Man skal heller ikke vente på tekniker-besøg osv.

I stedet får man en 5G router hos Telia, som man kan installere selv på få minutter. Man skal blot sætte et 5G SIM-kort i routeren og logge på ens Wi-Fi netværk i boligen.

Telias 5G-netværk dækker nu 75 procent af den danske befolkning. Den bedste dækning har man i landets største byer. I 2023 vil Telia dække 25 af landets største byer ned 5G.

Bor man ikke dér, skal man lige tjekke, om Telia kan levere 5G i det område, hvor man har bolig – før man bestiller den nye router.

I praksis er det nye Telia tilbud om 5G internet derfor mest relevant for brugere i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Telias 5G internet er 100 procent mobilt. Man kan derfor tage routeren med overalt i Danmark til f.eks. sommerhuset. Hvis der ikke er 5G dér, routeren automatisk til 4G.

Og apropos 4G – så kan Telia også tilbyde en hurtig indendørs internet dækning med 4G+ til de ca. 25 procent af den danske befolkning, som endnu ikke har adgang til 5G.

På nuværende tidspunkt kan Telia tilbyde en lynhurtig indendørsdækning på mindst 100 Mbit med 5G eller 4G+ til ca. 25% af den danske befolkning, hvilket sikrer en god og stabil internetoplevelse via mobilteknologien.

Telias intro-pakke til 5G internet koster 199 kroner om måneden i de første seks måneder. Derefter stiger prisen til 329 kroner. Med i prisen i de første seks måneder er gratis adgang til HBO Max streaming tjenesten.

For nogle uger siden var teleselskabet 3 den første mobilnets-udbyder i Danmark, som lancerede et 5G internet abonnement….

 

1 kommentar

  • Oliver

    Man skal her huske, at Telias 5G internet også sælges til adresser, der er dækket af Telias 4G net, som kan få høje hastigheder indendørs, hvis ikke man kan få 5G endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamle spil kan være guld værd