Bliver elbiler snart forbudt?

Uret har øretelefoner i

(Foto: Huawei / Weibo)

Det er ikke mange nyheder fra den store kinesiske telefabrikant Huawei, som vi ser i danske butikker.

Forklaringen er naturligvis USA’s forbud mod Huawei, der har smadret markedet for de ellers engang så populære smartphones.

To af de områder, hvor Huawei produkter fortsat finder vej til Danmark, er øretelefoner og smartwatches.

Selve urdelen kan klappes op for at vise, hvor de trådløse øretelefoner ligger gemt. (Foto: Huawei / Weibo)

Netop de to bliver kombineres i det nye Huawei Watch Buds. Det er nemlig et smart-ur, der har plads til integrerede øretelefoner.

Glem alt om at slæbe rundt på en bæreæske til de trådløse øretelefoner, hvor de kan ligge beskyttet og blive ladet op samtidig.

Den opgave sørger uret også for.Selve uret kunne ligne Huaweis nuværende Watch GT. Det nye er, at Huawei har fundet plads til to øretelefoner indenbords.

På urets display kan man holde øje med, hvordan opladningen af øretelefonerne skrider frem. (Foto: Huawei / Weibo)

De har krævet ekstra plads, og Watch Buds uret er derfor højere end normalt.

Det giver mulighed for, at selve uret med elektronik og display kan klappes op for at afsløre en ekstra bund med udskæringer til øretelefonerne.

Hele Huawei Watch Buds sidder i en urklasse af rustfrit stål. Urremmen er af læder, og uret kører tilsyneladende med Huaweis eget HarmonyOS styresystem.

Watch GT uret sidder ligesom på en ekstra sokkel, hvor øretelefonerne anbringes i. (Foto: Huawei / Weibo)

Hvorvidt det vil gå ud over kompatibiliteten med populære Android og Wear OS apps, må tiden vise. Huawei selv har gratis apps til de fleste formål i sit eget App Gallery.

Formentlig har Huawei indbygget et større batteri end normalt i Watch Buds. Det er jo nødvendigt, når det skal levere energi til både smartwatch og øretelefoner.

Den skægge Huawei nyhed ventes lanceret i Kina inden jul. Hvornår den dukker op på vores breddegrader, vides ikke. Uret ville ellers være en oplagt julegave….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver elbiler snart forbudt?