Her er den kloge tebrygger

Danmark på den grønne gren

(Foto: Nicholas Doherty / Unsplash)

Resultaterne fra det nyligt overståede COP27 klima topmøde i Ægypten var skuffende, men der er dog forskel på, hvor godt de forskellige lande klarer sig, når man kigger dem efter i de grønne sømme.

Danmark er et af de lande, som klarer sig bedst, viser en ny analyse, som den tyske klima-organisation GermanWatch har lavet sammen med NewClimate Institute og Climate Action Network.

De har sammenlignet 59 landes klima-tiltag, der tilsammen står for 92 procent af verdens belastning med CO2 og andre drivhus-gasser.

Sammen med Sverige, Marokko, Indien og Chile scorer Danmark de bedste karakterer i det nye ”Climate Change Performance Index” og belønnes med en lysegrøn farve på verdenskortet.

Ikke et eneste land gør sig fortjent til topkarakter og en grøn farve. Tværtimod er verdenskortet præget af lande i de grimme mørkebrune farver inklusive USA, Canada, Rusland, Kina, Australien og den arabiske halvø, hvor fodbold-VM holdes lige nu.

Klima-organisationerne og deres fælles indeks advarer om, at intet land holder intentionerne om at begrænse klima-opvarmningen på 1,5 grader Celsius eller derunder. Heller ikke danskerne.

Mange demonstrerer for at gøre opmærksom på, at vi ikke overholder vores egne klimamål. (Foto: Kevin Snyman / Pixabay)

På globalt plan ender Danmark på en fjerdeplads for sin klima-indsats. Det er faktisk lig med en førsteplads, fordi ingen lande gør sig fortjent til en plads i Top.3.

Ifølge GermanWatch holder danskerne dog fortsat ikke sine mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.

Desuden ligger vi helt nede på en middelmådig 26. plads, når det gælder energi-forbrug pr. indbygger.

Til gengæld klarer Danmark sig flot og rent på områder som drivhus-gas-udledning (GHG), udnyttelsen af vedvarende energi og landets generelle klima-politik.

Mange vil sikkert undre sig over, at Indien bedømmes som “lysegrøn” på niveau med Danmark eller Sverige. Indien er jo kendt for at være en af verdens største forurenere.

Det tyske klima-indeks baserer sig imidlertid på enkelt-personers energi-forbrug og drivhusgas-udledning. Med sine over en milliard indbyggere bliver forureningen lav pr. hoved.

Desuden bedømmes Indiens klima-politik som den femte-bedste i verden hos GermanWatch, selvom den overordnet set kun kan hente karakteren ”middelgod” målt på 1,5 graders målet.

(Infografik: Statista.com)

Samme mellem-niveau holder Indien sig på i anvendelsen af vedvarende energi, klima-trends og -mål.

Ifølge rapporten overholder Indiens præstationer sine egen strategi for CO₂ udledning i 2030, mens ikke sine mål for overgang til vedvarende energiformer som f.eks. sol og vind.

Helt i bund ligger til gengæld lande som Iran, Saudi Arabien og Kazakhstan. Iran er det af de få lande, som ikke har underskrevet Paris-aftalen om klima. Iran er samtidig blandt verdens 20 største lande med produktion af olie og gas.

USA og Kina hører også til klodens værste forurenere og klarer sig samtidig dårligt, når man fordeler klima-belastningen på hver indbygger.

Amerikanerne taber bl.a. points på sin lave anvendelse af bæredygtig energi, mens kineserne skuffer på sin politik for klima-forandringer.

I forhold til sidste år faldt Kina således hele 13 pladser på GermanWatch’ hitliste. Det skyldes bl.a, at Kina øger sin produktion af kul samtidig med indførelsen af vedvarende energi….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den kloge tebrygger