Er du fan af Samsung?

Hvor bor de rigeste?

(Illustration: Joseph VM / Pixabay)

For første gang i syv år har New York City mistet sin titel som verdens foretrukne by for milliardærer.

I 2020 blev Big Apple overhalet af Beijing, der i løbet af sidste år fik 33 nye super-rige – målt i amerikanske dollars.

Den kinesiske hovedstad kan nu prale af at have 100 milliardærer boende inden for sine bygrænser. Det er én flere end New York.

Tallene stammer fra den nye ”2021 World’s Billionaires” hitliste, som det amerikanske erhvervs-magasin ”Forbes” udgiver hvert år.

Hitlisten afslører, at 25 procent af verdens i alt 2.755 dollar-milliardærer bor i kun 10 forskellige byer. Og endnu mere markant: 10 procent lever i kun fire kinesiske storbyer.

(Infografik: Statista.com)

Hong Kong kan også tælles med i Kina, selvom den gamle britiske kronkoloni nyder en særstatus – så længe det varer. Alene Hong Kong huser 80 milliardærer.

Selvom New York er trillet ned på en global andenplads, kan USA’s største by prale af, at dets milliardærer er rigere end Beijings.

Totalt set er New Yorks 99 super-rige nemlig gode for 560,5 milliarder dollars – det er knap 3,6 billion danske kroner. Beijings 100 sidder på “kun” 484,3 milliarder.

New Yorks rigeste indbygger er medie-mogulen Michael Bloomberg, der råder over en formue på 59 milliarder dollars.

Beijings rigeste er til gengæld kun 38 år. Det er Zhang Yiming, som har tjent sin formue på 35,6 milliarder dollars på internet-firmaet ByteDance.

Hvem ByteDance er? Det er softwarehuset bag verdens hurtigst voksende sociale medie – TikTok….

New Yorks rigeste mand Michael Bloomberg var også byens borgmester fra 2002 til 2013. (Foto: Bloomberg Philanthropies / Wikimedia)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du fan af Samsung?