Apple indsamler ulovligt personlige data

Flight Simulator fylder 40 år

(Foto: Microsoft)

I disse dage er det 40 år siden, at Microsoft præsenterede verdens mest berømte flyverspil ”Flight Simulator”.

Den runde fødselsdag fejrer Microsoft med udsendelse af en særlig fødselsdags-udgave med mange nye features.

Med 40 år på bagen er ”Flight Simulator” det længst levende software produkt hos Microsoft. Ældre end selv Windows, der i dag for mange er synonym med Microsoft.

Da spillet blev lanceret i 1982, havde det egentlig eksisteret i fem år. Selve ideen til ”Flight Simulator” kom nemlig fra det lille softwarehus Sublogic. Her solgte man små antal af en flyvesimulator til en række forskellige 8-bit computere.

En af de spændende features i 40-års udgaven af Flight Simulator er at spille pilot meget realistisk i et Airbus passagerfly. (Foto: Microsoft)

I 1981 henvendte Microsoft sig til Sublogic for at købe rettighederne til programmet og samtidig få lov til at videre-udvikle spillet.

Microsofts idé var at skabe et spil, der kunne vise det grafiske fremskridt fra datidens 8-bit datamater som f.eks. Apple II og den nye 16-bit generation med IBM PC og Microsofts DOS styresystem.

IBM PC gik stadig i sine tidligste barnesko i 1982, men Microsoft med den unge Bill Gates i spidsen kunne se en idé i at reklamere for DOS-baserede computere med andet end kedelige kontor-programmer.

Man må sige, at planen lykkedes, selvom Microsoft aldrig er blevet et spil til det store publikum. Dertil har betjeningen altid været for svær.

(Foto: Microsoft)

Spillet skulle også hjælpe med at gøre de nye computere mere interessante for et større publikum, og man må sige at det lykkedes.

Ved årtusinde-skiftet havde Microsoft solgt 21 millioner enheder på globalt plan, hvilket gav ”Flight Simulator” en plads i Guinness Book of Records som verdens mest populære flyverspil.

Siden den seneste udgave af “Flight Simulator” blev præsenteret i 2020, er den købt i over to millioner eksemplarer. Spillerne har foretaget over 50 millioner flyvninger og har fløjet næsten 56,4 milliarder kilometer i simulatoren.

Den runde dag fejrer Microsoft med udgivelsen af en særlig ”Flight Simulator 40th Anniversary Edition”. Den baserer rent teknologisk på den generation, som blev præsenteret i 2020.

Jubilæums-udgaven indeholder en række nye features og funktioner. Den kan spilles på Xbox Series X/S, pc’er med Xbox Game Pass, PC Game Pass, Windows og Steam.

Desuden flysimulatoren i mere begrænset form afvikles på mobiltelefoner, Xbox One konsoller, tablets og mindre kraftige pc’er via Xbox Cloud Gaming.

Den nye fødselsdags-version tilbyder først og fremmest, at man kan prøve at styre et stort Airbus A310-300 passager via en meget realistisk ”true-to-life” feature.

Dertil kommer en række helikoptere og svævefly, der fungerer med ”forbløffende livagtig realisme” på skærmen – sådan som Microsoft selv udtrykker det.

(Foto: Microsoft)

Her er en kort liste over nyhederne i ”Flight Simulator 40th Anniversary Edition”:

  • En true-to-life Airbus A310 airliner
  • To helikoptere og 14 heliports
  • To svævefly med 15 flyvepladser
  • Fire klassiske og civile lufthavne
  • 24 klassiske missioner fra tidligere Flight Simulator udgaver,
  • Syv berømte veteranfly som f.eks. brødrene Wrights første fly fra 1903, Charles Lindbergs Ryan NYP “Spirit of St. Louis” fra 1927, Douglas DC-3 fra 1935 og anden verdenskrig samt det berømte Hughes H-4 Hercules H4 “Spruce Goose” fra 1947, der var verdens største vandfly og største fly bygget helt i træ….

Der er masser af mulighed for at prøve svævefly på skærmen. (Foto: Microsoft)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple indsamler ulovligt personlige data