Nyt Garmin ur er både og

Cyklen er mest energi-effektiv

(Foto: Dovile Ramoskaite / Unsplash)

Cyklen, som vi kender den i dag med to lige store hjul og en kæde med pedaler til at trække den frem, kom for første gang i en rigtig produktion hos de to briter John Starley og William Sutton i 1885.

Siden da er der faktisk ikke opfundet et mere energi-effektivt transportmiddel!

Det afsløres i en ny analyse, som det franske magasin ”Groupe pour l’Etude des Transports Urbains” har foretaget. Tallene fra undersøgelsen er visualiseret af www.statista.com .

Cykling er fortsat den transport-form, der kræver mindst energi pr. kørt kilometer.

Dermed udkonkurrerer den rugbrøds-motor-drevne cykel ikke kun andre ”kunstige” former for transport – inklusive elcykler.

Den er også mere effektiv end at gå. I gennemsnit kræver en konventionel cykel under halvt så meget energi som en vandretur.

(Infografik: Statista.com)

Kun, når det går opad bakke, vender billedet. Så bruger man mindre energi ved at gå end at trampe ekstra hårdt i pedalerne.

Cyklens suveræne energi-effektivitet er også interessant, når man sammenligner den med motor-drevet transport i byområder.

Dér kan man typisk bevæge sig frem med 20 kilometer i timen på cykel, mens biler og motorcykler sjældent kommer over 30 kilometer på grund af den tætte trafik med mange stop undervejs.

Hvorfor cyklen er så effektiv?

Well – rytterens kropsvægt bliver kompenseret af cyklens stel og først og fremmest sadlen. Mens man går, skal kroppen løfte vægten for hvert skridt for at modvirke jordens tiltrækningskraft.

Dertil kommer, at cyklens gear og transmission af kræfter via krank og kæde er et meget effektivt system – energi-mæssigt set….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt Garmin ur er både og