Elektrisk sjov på vandet

Nyt Garmin ur er både og

(Foto: Garmin)

Vi kender de klassiske outdoor ure med solide mekaniske værker. I de senere år er der også kommet en del digitale smartwatches, som kan tåle lidt af hvert udendørs. Og nu lancerer Garmin så en ny hybrid af de to.

Garmin Instinct Crossover leverer en blanding af en meget tydelig urskive og fysiske knapper, man kan betjene selv med handsker på  – og så en række features, som er typiske for moderne smartwatches.

Det er f.eks. aktivitets-måler, GPS og notifikationer, men også puls-måler, oximeter, VO2 måler til blodet samt apps til træning, motion og hiking.

(Foto: Garmin)

 

Dertil kommer naturligvis Garmin Pay, så man kan købe sig en energidrik efter eventyrene i naturen.

Hele herligheden er pakket ind i en robust urkasse, der skal overholde de skrappe amerikanske militær-krav om at være vand- og støvtæt, kunne fungere under selv ekstreme temperaturer.

Garmin Instinct Crossover klarer også et fald op jorden og et dyk ned til 100 meters dybde uden at drukne.

Man må undvære det normale display med masser af farver på den nye Instinct Crossover. Til gengæld holder det nye ur i mange dage på en opladning. (Foto: Garmin)

Er det ikke nok, fås det nye ur i en særlig Tactical Edition med dobbelt GPS, nattesyn og en særlig ”kill switch” nødknap.

Batteri-levetiden ser flot ud: Standard udgaven af Instinct Crossover skal således kunne køre i en hel måned på en opladning med alle smartwatch funktioner tændt.

Har man GPS-sporing tændt, falder spilletiden dog til 110 timer. Rigeligt til en hel weekend ude i den vilde natur eller til havs.

Et sejt outdoor ur kan sagtens være moderigtig i byen. (Foto: Garmin)

Garmin Instinct Crossover kan også købes i en udgave med solceller indbygget. Så kan uret køre i op til 70 dage i smartwatch mode, når der altså er lys nok.

Bruger man uret i en strøm-spare-tilstand, vil spilletiden nærmest være uendelig. Til gengæld er så ikke meget andet tændt end selve urvisning og stopur.

Den nye Garmin Instinct Crossover fås i farverne sort eller blå. Priserne begynder ved 4.300 kroner for standard-versionen. Solar varianten koster så fra 4.649 og Tactical udgaven fra 5.049 kroner….

Det nye ur har en særligt Night Vision funktion. (Foto: Garmin)

Det nye Instinct Crossover ur indeholder de fleste digitale features til måling af puls, aktivitet, blod-iltning, træning og motion. (Foto: Garmin)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elektrisk sjov på vandet