Øretelefoner renser sig selv

Kommer OnePlus 11 før jul?

(Foto: MySmartPrice / Weibo)

Hvis rygterne fra de kinesiske sociale medier holder stik – og det gør de ofte – vil OnePlus udsende sin næste flagskibs-telefon meget tidligere end normalt.

OnePlus plejer at skifte generation sine dyre smartphones i foråret, og så kommer der en opgradering med en række forbedringer i efteråret. Det så vi også i år med OnePlus 10 Pro og 10T.

Nu ser OnePlus imidlertid ud til at bryde sin tradition. OnePlus 11 skal således få premiere inden jul. Måske allerede omkring den 1. december.

Forklaringen er ikke kun, at OnePlus gerne vil forstærke sit julesalg med en ny smartphone i topklassen og dermed få et forspring foran rivaler som Samsung eller Xiaomi.

Alle tre kameraer i den kommende OnePlus 11 stammer fra Sony. Svenste Hasselblad hjælper med at optimere den indbyggede foto-software. (Foto: Weibo)

Samsung kommer nemlig først i begyndelsen af næste år  med sin nye generation Galaxy S23. Det samme er tilfældet med Xiaomi 13.

En anden forklaring er, at OnePlus 11 deler noget af sin teknologi med den nye Find N2 foldemobil, som søsterselskabet OPPO vil lancere i Kina i midten af december.

Det betyder dog ikke, at OnePlus 11 kan klappes sammen. Den får det konventionelle smartphone design, men de samme kameraer som på Find N2.

Det er først og fremmest et hovedobjektiv på 50 megapixel, som benytter Sonys nye IMX890 billedsensor. Den vil blive suppleret af en 48 MP ultra-vidvinkel med Sony IMX581 i og en tele-zoom på 32 MP med to ganges optisk forstørrelse.

(Foto: MySmartPrice / Weibo)

Da der er tale om en topmodel, vil OnePlus 11 igen få software-assistance fra den svenske foto-specialist Hasselblad.

Som en af de første mobiltelefoner på markedet ventes OnePlus 11 at diske op med Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Gen 2 processor. Den assisteres af hele 16 GB RAM.

Skærmen bliver på 6,7 tommer med 120 Hz billed-opdatering og fornem Quad HD grafik. Det integrerede selfie-kamera vil som noget usædvanligt kunne optage video i 2K kvalitet.

For et halvt år siden forvirrede OnePlus markedet ved kun at markedsføre en OnePlus 10 Pro – ikke en almindelig 10’er, I nogle markeder i Asien kom der sågar en OnePlus 10R med billigere indmad.

Den nye OnePlus skal dog kun hedde 11. Om det betyder, at der så senere kommer en Pro model, må tiden vise. En 11T dukker nok op i efteråret 2023….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner renser sig selv