iPad er blevet meget bedre

iPad Pro til de krævende

(Foto: Apple)

Ud over en helt ny-designet udgave af sin standard iPad har Apple også løftet sløret for sin hidtil stærkeste tablet.

Takket være sin M2 processor kan de nye iPad Pro modeller matche Apples seneste MacBook Air i både kræfter og evner udi multimedia.

Udefra ligner den nye Apple iPad Pro sig selv. Dog er hjørnerne på de 11 og 12,9 tommers tablets blevet mere firkantede. Det er indenbords, at de store nyheder skal findes.

Dem finder vi først og fremmest i den nye M2 processor, der har otte kerner til at regne med og til kerner til grafikken.

(Foto: Apple)

Ifølge Apple skal den nye iPad Pro derfor være mindst 15 procent hurtigere generelt og 35 procent bedre til billeder og lyd end sin forgænger med M1 processor. Den gør den nye iPad Pro til en meget kraftig tablet til kreative formål.

iPad Pro kommer desuden med det nyeste Wi-Fi 6E og med 5G. Desuden kommer tablet-nyheden med USB-C stik for at leve op til EU’s krav om en standardisering på opladning.

I modsætning til lillesøster iPad kan Pro modellen arbejde med den seneste generation af Apple Pencil. Pennen behøver slet ikke at røre skærmen.

iPad Pro reagerer med penne-spidsen helt op til 12 millimeterover skærmen, hvilket giver helt nye og spændende muligheder for at inter-agere.

Her ses størrelses-forskellen på de to nye iPad Pro modeller. (Foto: Apple)

I praksis vil man f.eks. kunne se tekst-felter blive automatisk belyst og udvidet i størrelse, når Apple Pencil nærmer sig skærmen.

Apple iPad Pro lancers samtidig med det nye iPadOS 16 styresystem, der indeholder en hel stribe nye features:

En af de vigtigste er den såkaldte Stage Manager. Den organiserer automatisk åbne apps og vinduer på skærmen, så man bedre kan fokusere på sit arbejde. Alle vinduer er stadig synlige, og de kan f.eks. vises som overlappende og i forskellige størrelser på samme skærm.

iPad Pro har Face ID siddende i toppen af displayet, og der er både selfie-skyder på fronten og to kameraer på bagsiden.

(Foto: Apple)

Tabletten fås som nævnt i 11 og 12,9 tommers versioner, og man kan vælge mellem lagre på 128, 256 og 512 GB eller 1 og 2 TB. Det er ganske meget og viser, at målgruppen er professionel og krævende.

Den nye iPad Pro kan forudbestilles fra i dag og ligger i butikkerne den 26. oktober. Farverne er enten Silver eller Space Grey.

Priserne begynder ved 7.999 kroner for iPad Pro på 11 tommer og Wi-Fi alene. Med 5G oveni stiger prisen til mindst 9.499 kroner.

Den store model med 12,9 tommers skærm koster fra 10.999 kroner med Wi-Fi og fra 12.499 kroner.

Tastaturer og Apple Pencil (2. generation) skal købes ekstra. Pennen koster f.eks. 1.299 kroner og et Magical Keyboard mellem 2.899 og 3.399 kroner….

(Foto: Apple)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPad er blevet meget bedre