El- overhaler hybrid-biler

God lyd i billig mobil

(Foto: Motorola)

Når man køber en ny smartphone til under tusind kroner, kan man normalt ikke stille de store forventninger til hverken ydelse, billede eller lyd – og slet ikke 5G.

Motorola vil forsøge at gøre op med nogle af disse myter i sine to nye Moto E22 og Moto E22i telefoner, hvis priser begynder ved beskedne 949 kroner.

Lad det være sagt med det samme: 5G er udelukket til den pris.

Til gengæld får man et pænt stort LCD-display på 6,5 tommer og HD+ billeder i 1.600 gange 720 punkter.

Skærmen opdateres 90 gange i sekundet (Hz), så mobilen kan være ok til at se video eller spille de fleste games på.

De to Motorola nyheder er grundlæggende ens. Den eneste større forskel er, at Moto E22 kører med Motorolas MyUX brugerflade lagt oven på Android 12.  Moto E22i bruger i stedet Googles Android 12 Go.

(Foto: Motorola)

Processoren er den samme otte-kernes Helio G37 med 4 GB RAM og 64 GB lager. Batteriet er på 4.020 mAh og kan oplades med 10 watt via USB-kabel.

På ryggen af de billige telefoner sidder to kameraer med et hoved-objektiv på 16 megapixel, en dybde-sensor på 2 MP. På fronten skyder man selfies med et 5 MP kamera.

Motorola selv fremhæver selv, at Moto E22 og E22i leverer usædvanlig god lyd for prisklassen – ikke uvigtigt for de mange, som bruger deres mobil til at streame musik fra f.eks. Spotify.

Telefonerne rummer således kapable stereo-højttalere med Dolby Atmos surround sound. Desuden har de både Bluetooth til trådløse øretelefoner og et klassisk 3,5 mm stik til hovedtelefoner med kabel. Endelig har man også en indbygget FM-radio at hygge sig med.

De nye smartphones til budget-pris måler 164 gange 74 gange 8 mm og vejer 172 gram. De har GPS, Wi-Fi, Dual SIM og en fingeraftryks-skanner på siden.

Moto e22i modellen ser ud til at være den, som Motorola satser på i Danmark. Den fås i farverne Graphite Grey og Winter White….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

El- overhaler hybrid-biler