Bedre tv-lyd fra B&O

Øretelefoner bliver informative

(Foto: JBL)

(Opdateret) Godt et år efter, at JBL præsenterede en helt ny familie af bærbare lyd-produkter under fælles-navnet Tour, står den amerikanske Hi-Fi veteran nu klar med opdateringer til seriens hoved- og øretelefoner.

Mest interessante ser de nye trådløse JBL Tour Pro 2 øretelefoner ud, fordi de kommer med gimmicks, jeg ikke har set før hos nogen andre.

Selve øretelefonerne ligner det, de er – kopier af Apples AirPods. I hvert fald i det ydre design. Indendørs og i den medfølgende bæreæske er Tour Pro 2 bare meget anderledes.

Bæreæsken bruges nemlig ikke kun til at beskytte de sarte øretelefoner eller til at lade deres små batterier op.

Det ydre design er lånt fra Apples AirPods bestsellere. (Foto: JBL)

Æsken er  også forsynet med sin egen OLED touch skærm på 1,45 tommer, der viser en række praktiske informationer.

Man kan selvfølgelig se standard ting som klokken eller batteri-niveau, men man kan også holde øje med opkald, notifikationer og sågar modtage telefon-opkald via den. Æsken er nemlig forsynet med både højttaler og seks mikrofoner.

Bæreæsken kan desuden bruges til at indstille øretelefonerne mere præcist via Personi-fi 2.0 app’en, eller man kan administrere sine spillelister med musik.

Alt sammen noget, man tidligere skulle bruge en app på sin smartphone til. Nu slipper man for at fiske den op fra lommen eller tasken.

Til gengæld går JBL ud fra, at brugeren altid har sine øretelefoners bæreæske ved hånden. Det er vel en smagssag, men ideen er i hvert fald sjov og anderledes.

De nye JBL Tour Pro 2 øretelefoner fås bl.a. i denne flotte champagne-kulør. (Foto: JBL)

Kvalitets-mæssigt vil JBL gerne sammenligne sig med AirPods Pro, selvom de koster 300 kroner mere end Tour Pro 2 øretelefonerne.

De kommer f.eks. med aktiv støjreduktion (ANC), hvor man kan skifte til at kunne høre alt fra verden omkring sig. Det gøres med et klik på selve øreproppen – eller på bæreæskens display.

Indendørs sidder små højttaler-enheder – drivere – på 10 millimeter. De kan så køres gennem JBL lyd-specialiteter som Pro Sound og Spatial Sound.

Man kan bruge de nye JBL øretelefoner i imponerende 40 timer, uden at de skal se en stikkontakt. Det forudsætter dog, at man lægger dem til lokal opladning i bæreæsken, når de ikke er brug.

Desværre skal vi vente indtil januar, før vi kan købe de nye JBL øretelefoner med den spændende bæreæske i danske butikker. Den danske pris er heller ikke klar endnu, men ude i Europa skal de koste 249 euro eller ca. 1.850 kroner….

(Foto: JBL)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre tv-lyd fra B&O