Din mobil har mere hjerne end rutefly

Lidt guf til øregangen

(Foto: JBL)

Mens de fleste konkurrenter kun har et par enkelte øretelefoner på programmet – f.eks. Apple, Samsung eller Huawei – disker JBL op med en hel stribe.

Lige nu er der kommet tre nye til, som alle er helt trådløse. Forskellene finder man i design, features og dermed også prisen.

Den grundlæggende kvalitet – en god og naturtro lyd – har de alle, lover den amerikanske højttaler-specialist.

Live FREE NC+ ser ud til at være det nye flagskib i JBL’s øretelefoner. De er også de eneste af nyhederne, der er født med et aktivt støjreduktions system (ANC) og Smart Ambient Technology.

JBL lover op til 21 timers spilletid på batteriet, men det er nok ikke, når man drejer godt op og har støjreduktionen tændt. Så holder de kun syv timer på en opladning, hvilket er udmærket.

JBL’s nye Live FREE NC+ øretelefoner kommer med aktiv støjreduktion og op til 21 timers spilletid. (Foto: JBL)

 

Med Live FREE NC+ følger en bære-æske, hvis eget batteri enten kan friske op via USB-C kabel eller trådløst ved at lægge etuiet på en Qi-kompatibel lademåtte.

Meget praktisk parrer øretelefonerne – med et moderne ord ”buds” – sig automatisk med f.eks. ens mobiltelefon, når bæreæsken åbnes. Ikke noget med at trykke på knapper først.

Live FREE NC+ er IPX7 specificeret. De kan derfor tale både regn, støv, snavs og bærerens sved. Øretelefonerne kan samtidig bruges både enkeltvis eller sammen.

Endelig kan JBL’s nye top-buds via deres indbyggede mikrofoner fungere som trådløse headsæt til telefonen eller kontrollere begivenhederne via brugerens stemme.

Øretelefonerne er nemlig kompatible med både Google Assistant og Amazon Alexa, men ikke med Apple Siri. Det kan være en vigtig detalje for ejere af iPhones.

JBL’s nye Reflect MINI TWS øretelefoner har støjreduktion og reflekterer i mørket. Praktisk, når man motionerer i tusmørke eller om natten. (Foto: JBL)

JBL Live Free NC+ kommer på det danske marked i oktober. De fås i farverne sort, blå, lyserød og hvid. Prisen på 1.200 kroner lyder fornuftig.

JBL’s ligeledes nye Reflect MINI TWS ser ud til at have mere sporty mennesker som målgruppe, men har mange af de samme features som Live Free NC+.

Reflect øretelefonerne er forsynet med finner, så de sidder mere sikkert i øret, når bæreren løber, cykler eller dyrker fitness.

Desuden er de forsynet med reflekser på ydersiden. En god idé, hvis ejeren motionerer i tusmørke og om aftenen, og der er kørende trafik omkring ham eller hende.

IPX7, aktiv støjreduktion, 21 timers spilletid og kompatibilitet med Alexa og Google Assistant er det samme som på Live FREE. Det samme er prisen på knap 1.200 kroner. Til gengæld har man kun tre – ikke fire – kulører at vælge fra: Sort, hvid og blå.

JBL’s Tune 225TWS iPod kopier fås i seks moderigtige kulørern. (Foto: JBL)

 

Den tredje JBL nyhed har helt åbenlyst Apples iPods øretelefoner som forbilledet. Designet er det sammen, men JBL’s Tune 225TWS fås i seks farver – Apples kun i hvidt.

Tune 225TWS er en opgradering af den allerede kendte 220TWS model. Nyheden har fået længere batteri levetid (5 timer), bedre bas og har nu 12 mm drivere til at formidle musikken.

JBL’s iPod kopier må leve uden aktiv støjreduktion og Smart Ambient teknologi, men de kan bruges både enkeltvis eller sammen.

Prisen er 1.000 kroner, og man kan få øretelefonerne i sort, hvid, pink, blå, grå eller rosa guld. I butikkerne fra oktober….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din mobil har mere hjerne end rutefly