Pas på med at gå online i udlandet

Styr dronen med en joystick

(Foto: DJI)

Avata hedder den nyeste model fra verdens største fabrikant af droner – kinesiske DJI.

Avata er først og fremmest meget lille, så dronen kan komme frem, hvor andre droner må opgive.

Avata er også nemmere at betjene end konkurrenterne takket være en joystick-lignende controller.

Avata er meget lille, men leverer høj billedkvalitet. (Foto: DJI)

 

Endelig fås DJI Goggles 2 brillerne som ekstra-udstyr, Med dem på føles manøvreringen af Avata næsten, som om man sad i en flysimulator.

DJI’s nyhed er en såkaldt FPV. Det står for First Person View og betyder, at brugeren navigerer helt eller delvist ud fra de billeder, som dronens kamera sender trådløst til ”piloten” nede på jorden. Hos ham eller hende vises billederne på en skærm eller i særlige briller.

Som nævnt er Avatas største force faktisk den mindste. Dronen fylder kun 180 gange 180 gange 80 millimeter og måler 120 mm i diagonal.

Kameraet kan levere 4K video. (Foto: DJI)

Det er meget mindre end forgængeren og giver drone-føreren helt nye muligheder for at komme frem. Avata kan svæve mellem grene, under broer og gennem smalle korridorer. Kort sagt de fleste steder, hvor andre droner må opgive.

Det betyder dog ikke, at DJI har måttet skære ned på kvaliteten: Dronen kan via sin CMOS sensor optage fotos i 155 graders vidvinkel med 48 megapixel eller 4K video med 60 billeder i sekundet.

Kan man nøjes med 2,7K kvalitet eller Full HD, står valget mellem professionelle 50, 60, 100 og 120 billeder i sekunder (fps).

Joysticket kan navigere Avata rundt i områder, hvor de fleste andre droner må opgive. (Foto: DJI)

Billed-kvaliteten er yderligere forbedret ved at integrere elektronisk stabilisering via DJI’s RockSteady 2.0 og HorizonSteady software. Førstnævnte er en anti-ryste feature, mens den anden holder dronens kamera vandret under optagelserne.

Alle videoer og fotos kan den lille Avata lagre ombord. Dronen har 20 GB lager og kan samtidig lægge optagelserne på microSD kort.

Målgruppen for Avata er nok mest professionelle fotografer, men DJI har skam også tænkt på begyndere udi drone-håndværket.

Her ses det komplette Pro kit med drone, briller og joystick controller. (Foto: DJI)

Således er brugen gjort mere sikker ved at indkapsle propellerne med en slags kollisions-beskyttelse:

Rammer dronen ind i en forhindring under sin flyvning, vil samme propel-beskytter sørge for, at Avata bliver hængende i luften og kan fortsætte sin rejse.

Skulle dronen blive slået ud af kurs, vil et tryk på ”Turtle Mode” knappen på controlleren sikre, at Avata hurtigt retter op og vender tilbage til udgangspunktet. Parat til at flyve videre.

Derudover har man en Emergency Brake knap på controlleren. Aktiverer man den, stopper dronen med det samme og returnerer til udgangspunktet.

Det samme sker ved at trykke Return to Home knappen eller lader Avata ordne hjemkomsten automatisk, når batteriet er ved at løbe tørt.

Apropos batteriet – så kan det holde den lille drone i luften i op til 18 minutter på en opladning. Det er i Normal flyve-mode, mens Manual eller Sport nok forkorter flyvetiden.

(Foto: DJI)

DJI nyheden kan flyve i op til 5.000 meters højde – husk at holde jer langt fra lufthavne eller flyvepladser. Dronen kan stige og dale med seks meter i sekundet.

Avata kan flyve maksimalt 11,6 kilometer fra sin pilot, mens video-transmissionen er begrænset til to kilometer.

Dronen har en tophastighed på 97,2 kilometer i timen og kan operere ved modvind på op til 10 meter i sekundet.

Propellerne er indkapslet, så de ikke tager skade ved kollisioner i luften. (Foto: DJI)

Den nye styre-enhed – DJI Motion Controller – kan minde om et klassisk joystick – bare trådløst. Den gør det muligt at navigere dronen næsten udelukkende med håndbevægelser. Trykke på knapper er kun nødvendigt en sjælden gang.

Endelig har DJI gjort de nye Googles 2 briller mindre og lettere end forgængeren, ligesom der er kommet flere nye features. Brillerne har en trådløs rækkevidde på 10 kilometer.

Den nye Avata kan købes nu til priser fra 4.500 kroner. Det er for dronen alene. Vil man have brillerne med, koster dronen 9.000 kroner. Et komplet Pro-View kit med drone, briller, Motion Controller og tilbehør skal man betale 11.200 kroner for….

(Foto: DJI)

https://www.dji.com/dk

https://mikeshouts.com/dji-avata-fpv-drone/

 

https://thegadgetflow.com/portfolio/dji-avata-fpv-drone-immerses-you-with-dji-goggles2-dji-motion-controller/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på med at gå online i udlandet